iran201651

Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Ansøgeren indrejste i 2015 sammen med sin kæreste, hvis sag blev behandlet sammen med ansøgerens sag.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim, født i Ramadi, Irak, og opvokset i Sare-Pol-e Zahab i Kermanshah-provinsen i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv dels henvist til, at han frygter at blive dræbt af sin kærestes familie, fordi han og kæresten har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Han har endvidere henvist til, at han frygter at blive anholdt af de iranske myndigheder, fordi han har udført regimekritiske aktiviteter. Ansøgeren har til sagen forklaret, at han og kæresten, der havde været naboer i fire-fem år, i foråret 2013 indledte et forhold. I [.foråret]2013 gav ansøgeren kæresten sit telefonnummer. Efter en uge begyndte parret at mødes – for det meste i parker. Efter at ansøgeren og kæresten havde været sammen i fem seks måneder anmodede ansøgeren kærestens forældre om kærestens hånd, men fik afslag. Senere opsøgte ansøgerens forældre kærestens forældre tre gange for at bede om kærestens hånd, men fik også afslag. Ansøgeren opsøgte herefter kærestens far yderligere to gange for at bede om pigens hånd, men fik på ny afslag. I forbindelse med den sidste henvendelse blev han truet af pigens far. [I begyndelsen af/foråret]2015 havde ansøgeren og kæresten flere gange samleje på ansøgerens families bopæl, mens ansøgerens familie var på ferie, og kæresten blev gravid.  Cirka syv-otte måneder før sin udrejse blev ansøgeren politisk aktiv. En af hans venner introducerede ham for en gruppe, der kæmpede for kurdernes rettigheder. Gruppen bestod af fire-fem medlemmer og mødtes efter behov. Ansøgeren og vennen uddelte løbesedler og skrev politiske slagord på mure med spraydåser. I [sommeren]2015 blev ansøgeren ringet op af vennens mor, der fortalte, at vennen var blevet anholdt. Ansøgeren tog herefter hen til en ven, hvorfra han ringede til sin morbroder og fortalte om sine politiske problemer, og at han havde gjort kæresten gravid. De aftalte samtidig at mødes dagen efter. Ansøgeren bad også kæresten om at mødes med ham dagen efter. Ansøgeren og kæresten udrejste herefter til Tyrkiet. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og det asylmotiv, den pågældende påberåber sig. I relation til ansøgerens asylmotiv vedrørende hans forhold til [kæresten]finder Flygtningenævnet, at hans forklaring på væsentlige punkter kan tilsidesættes som usandsynlig, udbyggende og divergerende. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har haft flere samtaler med [kærestens]far om ægteskab, mens han først i senere samtaler har nævnt, at hans forældre både sammen med ham og alene har talt med [kærestens]far. Om samtalen har ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [kærestens]far afviste ønsket om ægteskab med den begrundelse, at [kæresten] skulle giftes med et familiemedlem, medens han i sin forklaring for nævnet har oplyst, at [kærestens]far overhovedet ikke ville begrunde afslaget.  Ansøgeren har endvidere til asylsamtalen forklaret, at han ikke blot i forskellige parker, men også i basaren har talt med[kæresten], medens han for nævnet har benægtet dette og forklaret, at de i basaren kun så hinanden på afstand. I relation til ansøgerens asylmotiv vedrørende politiske aktiviteter bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring herom heller ikke findes at kunne lægges til grund i lyset af det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed og i betragtning af, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren pludselig i 2014 blev politisk aktiv. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke gjorde sig bekendt med indholdet af det materiale, han omdelte. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran 51/MNR