Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er træt af livet i Iran, fordi han får en lavere løn, idet han er kurder og ikke har aftjent værnepligt. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er blevet tilbageholdt af religionspolitiet fem gange, fordi han har indtaget alkohol og haft kærester. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren, at han vil blive betragtet som politisk aktiv, idet han har hørt om en ny lov, der medfører, at alle der er udrejst af Iran og vender tilbage til Iran anses som værende politisk aktive. Ansøgeren har ikke oplyst noget til støtte herfor, idet han ikke har haft konflikter med privat personer, myndigheder eller grupperinger i Iran. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under mødet med nævnet har forklaret, at han i en periode på fire år har røget opium og taget piller. Han har tillige oplyst, at det ikke har givet ham problemer med myndighederne, idet det var velset, at kurdere indtog stoffer. Nævnet bemærker endvidere, at de fem kortvarige anholdelser som følge af alkoholindtagelse og kontakt med kvinder, hvor ansøgeren har forklaret, at der ikke er sket registrering, er afsluttede episoder. Det beror alene på ansøgerens formodning, at hans udrejse vil blive tillagt politiske motiver. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for kurdere og sunni-muslimer i Iran ikke har en sådan karakter, at dette i sig selv kan medføre asyl. Anbringenderne om adgangen til arbejdsmarkedet og forventet indkomstniveau er af socioøkonomisk karakter og opfylder ikke betingelserne for at opnå asyl. Samlet finder Flygtningenævnet derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at han vil risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/46/SHH
