Nævnet meddelte i juni 2016 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010. Udlændingestyrelsen meddelte i 2011 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2012 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I 2012 anmodede ansøgeren Flygtningenævnet om at genoptage sagen. I 2014 meddelte Flygtningenævnet ansøgeren afslag på genoptagelse af hans asylsag. I 2015 anmodede ansøgeren på ny Flygtningenævnet om at genoptage sagen. I 2016 besluttede Flygtningenævnet efter omstændighederne at genoptage sagen. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder, og tidligere sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren har oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren er født i Al-Tash lejren, Ramadi, Irak, men flyttede til Iran med sin familie i 1996. Ansøgeren har oplyst, at han i Iran sympatiserede med KDPI, ligesom han i Danmark har deltaget i demonstrationer og seminarer til støtte for organisationen. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter overgreb som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Han har endvidere henvist til, at han frygter de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter for KDPI, herunder deltagelse i en sultestrejke og optræden i filmen [A]. Flygtningenævnet finder fortsat ikke, at ansøgerens deltagelse i sultestrejken i 2012, herunder i filmen [A], samt i politiske aktiviteter i øvrigt kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal lægger i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at hans interesse for kristendommen startede i sommeren 2014, hvorefter han fulgte undervisningen i [X] Kirke indtil [efteråret] 2014, hvor han blev døbt i kirken. Det fremgår af udtalelse af […] 2014 fra sognepræst [B], at ansøgeren har deltaget regelmæssigt i gudstjenester i [X] Kirke. Det fremgår af en udateret udtalelse fra sognepræst [C], at ansøgeren i [Y] Kirke har deltaget i gudstjenester og i fredagsfællesskabet med undervisning og samtaler siden [efteråret] 2014, hvor han var med på kirkens menighedslejr. Af udtalelse af […] 2016 fra præst [D] fremgår det blandt andet, at ansøgeren siden efteråret 2014 har deltaget i gudstjenester samt i fredagsfællesskabet i [Y] Kirke, ligesom han har deltaget i undervisning i kristne temaer og gruppesamtaler. Af samme udtalelse fremgår det, at ansøgeren har deltaget i en heldagskonference i [foråret] 2015, en sommerlejr i [sommeren] 2015 samt i menighedslejre i 2014 og 2015. Endelig fremgår det af udtalelsen, at ansøgeren – der lægger kristne billeder og tekster op på en åben Facebook-profil – senest [primo] 2016 gennem Facebook og Messenger har modtaget trusler på livet fra ukendte afsendere som følge af sin konversion til kristendommen. På denne baggrund og henset til de fremlagte erklæringer med videre finder Flygtningenævnets flertal efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, dels at konversionen er reel, dels at myndigheder og andre i Iran vil blive bekendt med ansøgerens konversion, hvis han ved en tilbagevenden til hjemlandet lever et åbent kristent liv i overensstemmelse med sit klart tilkendegivne ønske herom. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgeren som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2016/35/mvln
