Nævnet meddelte i juni 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk azari fra [by], Iran, hvor han på [sin arbejdsplads] var ansvarlig for det audio- og visuelle tekniske udstyr. Ansøgeren er ateist og har ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt af de iranske myndigheder, som har beskyldt ham for at have samarbejdet med CIA. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i sommeren 2014] blev afhørt af den iranske efterretningstjeneste, Herasat, om sine familieforhold, herunder til sin niece, [A], der bor i USA og arbejder for CIA. Ansøgeren fik forevist papirfotos af ansøgeren, niecen og andre familiemedlemmer fra ferier i Tyrkiet og Azerbadjan, som Herasat havde fjernet fra hans bopæl under ransagning, der uden hans viden må være foretaget tidligere på dagen. Ansøgeren fik endvidere forevist digitale familiefotos, som han havde haft på en usb-nøgle, han fire-fem måneder forinden havde udlånt til en arbejdskollega, der ham bekendt tidligere havde anmeldt en kollega til efterretningstjenesten, hvor arbejdskollegaens bror arbejdede. Ved udlånet tænkte ansøgeren ikke på, at der blandt over 100 private fotos på usb-nøglen befandt sig fotografier af niecen i militær sammenhæng. Han havde cirka fem år forinden downloadet disse fotos fra niecens Facebookside. Ansøgeren spurgte niecen om billederne var optaget i Mellemøsten. Hun svarede, at de var fra Arizona og slettede straks billederne fra Facebook. Arbejdskollegaen sagde til ansøgeren, at det undrede ham, at niecen havde militærtøj på. Ansøgeren og niecen talte i telefon omkring hver anden måned. Under deres seneste samtale, en måned før afhøringen, fortalte ansøgeren, at der vidst foregik noget hemmeligt på universitetets atomforsøgslaboratorium. Ansøgeren vidste intet konkret herom. Han fortalte ikke dette til niecen på grund af hendes arbejde for CIA, hvilket de aldrig talte om. Der var alene tale om løs snak. Det fremgik, at hans telefon var blevet aflyttet. Efterretningstjenesten hævdede, at det var ansøgeren, der havde taget militærfotografierne, hvilket han benægtede. Efterretningstjenesten oplyste, at de nok ville åbne en sag imod ham og søge flere informationer. Dagen efter afhøringen forlod ansøgeren [by] uden de fleste af sine identitetspapirer, som efterretningstjenesten havde beholdt. Fra sin bærbarer pc kopierede han nogle af sine familiefotos over på en cd, som han medtog, da han udrejste illegalt af Iran [i sommeren 2014]. I de mellemliggende to uger skjulte han sig hos venner i Teheran. Et flertalt i Flygtningenævnet finder, at ansøgeren i nævnet har forklaret sammenhængende og overbevisende, og at han herunder har kunnet svare sikkert på nævnets opfølgende spørgsmål. Flertallet lægger herefter ansøgerens forklaring til grund og finder, at det må antages at ansøgeren derfor er kommet i efterretningstjenestens søgelys på en sådan måde, at der er risiko for, at han ved en tilbagevenden til Iran vil blive udsat for myndighedsforfølgelse. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse i medfør, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2016/30/SHH
