Nævnet meddelte i maj 2016 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder fra […], Iran. Ansøgeren er tidligere muslim af trosretning, men er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har i 14 år sympatiseret med Det Kurdiske Demokratiske Parti i Iran og har udført politiske aktiviteter. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet de mistænker ham for ulovlige politiske aktiviteter imod regimet. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv oplyst, at han var desperat og frustreret, efter han blev meddelt afslag på asyl. Ansøgeren blev første gang introduceret for kristendommen, da han på en togtur mødte en kvinde i 50’erne, som han i forvejen kendte en smule. Kvinden spurgte ind til, hvorfor han følte ubehag, og hvorfor han så temperamentsfuld ud, og ansøgeren forklarede hende om sin situation, hvorefter hun gav ham et hæfte omhandlende kristendommen. Nogle dage senere kom han i tanke om, at der lå en kirke i nærheden og en dag mødtes han med sin kæreste bag kirken. Pludselig kom en politibetjent, hvorefter kæresten løb fra stedet. Han kunne ikke følge med hende, hvorfor han gik ind i kirken. Han blev mødt af en venlig mand, som viste ham rundt i kirken. Efter dette besøg i kirken, fik han lyst til at læse hæftet færdig. Efter et par dage ringede kvinden, som han havde mødt i toget, og inviterede ham til fest. Ansøgeren glemte sine vanskeligheder, fordi han kom i godt humør af denne fest. Dagen efter festen ringede han til kvinden for at takke hende for aftenen, og hun inviterede ham til Apostelkirken, hvor han kunne finde oplysninger om kristendommen og nye venner, som var i samme situation, som ham selv. I Apostelkirken blev han introduceret til andre, herunder to præster, ligesom han fik en ny ven. Ansøgeren blev tilknyttet kirkens aktiviteter, som han nød meget. Han hjalp for eksempel med at oversætte, dække bord og rydde op, ligesom han deltog i bibelundervisning. Ansøgeren følte sig lige med de andre, uanset hvor og hvem man var og uanset farve og race, når han deltog i gudstjenesterne i kirken og gudstjenesterne, som indeholdte sang, lys og musik, var en modsætning til hans tidligere religion. Det var en anderledes ceremoni, som gav ham tro, håb, støtte og beskyttelse. Den første årsag til, at ansøgeren er konverteret fra islam til kristendommen, er, fordi vi alle er skyldige og har brug for tilgivelse. Den anden årsag er, fordi han gennem sin tidligere religion ikke kan få den tilgivelse, som han har brug for. Ansøgeren har fremlagt et dåbsbevis v/sognepræst Niels Nymann Eriksen, der bekræfter, at ansøgeren [i sommeren] 2014 er blevet døbt i Apostelkirken i København, efter ansøgeren gennem seks måneder ugentligt har deltaget i dåbsoplæring og gudstjenester. Endvidere har ansøgeren fremlagt en udtalelse [fra sommeren] 2015 fra Apostelkirken v/sognepræst Andreas Rasmussen, udtalelse [fra sommeren] 2015 fra Internationalt Kristent Center v/Thomas Høyer, udtalelse [fra sommeren] 2015 fra Apostelkirken v/sognepræst Andreas Rasmussen, udateret udtalelse fra Trampolinhuset v/administrerende direktør Morten Goll, udateret brev fra ansøgeren samt en oversigt over ansøgerens offentlige fremtrædener i form af internetlinks. Udtalelserne indeholder oplysninger om, at ansøgeren har deltaget i en række aktiviteter og andre offentlige arrangementer af kristen karakter siden [efteråret] 2013. Endvidere indeholder udtalelserne oplysninger om, hvorledes de pågældende præster opfatter ansøgerens gøren i det kristne miljø som værende reel. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren i forbindelse med sin indgivelse af ansøgning om asyl [i foråret] 2011 oplyste, at han var muslim af trosretning. Ansøgeren konverterede til kristendommen og blev døbt [i sommeren] 2014, efter han havde modtaget afslag på asyl i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet samt afslag på genoptagelse af sin sag. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket. Ansøgeren har imidlertid nu udøvet sin kristne tro og udviklet denne siden sin dåb i 2014, ligesom han også i de senere år har intensiveret sin politisk aktivitet. Ansøgeren har under nævnsmødet om baggrunden for sin konvertering og sit liv som kristen henvist til, at han var i en livskrise, da han tilfældigvis blev præsenteret for det kristne budskab og fik interesse for dette. Ansøgeren har på en troværdig måde beskrevet den ro, som hans kristne tro giver ham. Ansøgeren har dertil redegjort for udviklingen i sin kristne tro i den periode, der er forløbet siden det første afslag på genoptagelse med dette asylmotiv, ligesom denne udvikling er underbygget ved de fremlagte bilag, der vedrører hans tro. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ovennævnte og under henvisning til ansøgerens personlige fremtræden under nævnsmødet, at ansøgeren på en tilstrækkelig overbevisende måde har redegjort for sit frafald fra Islam og for, at han er konverteret til kristendommen. Nævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ønsker at missionere også ved en tilbagevenden til Iran. Herefter, og idet ansøgerens politiske virke de seneste år også har profileret ham, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Der meddeles herefter den iranske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. iran/2016/21/LRN/DTO
