Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra [en landsby], Baghlan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han fra efteråret 2010 og frem til sin udrejse har arbejdet for det afghanske politi. Han frygter tillige repressalier fra de afghanske myndigheder, fordi han har forladt sin ansættelse uden tilladelse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ultimo 2011 fik et job som forsyningschef i [et distrikt]. Efter 2-3 måneder modtog ansøgeren en trussel fra Taliban på sin bopæl, og det samme skete efter yderligere 2-3 måneder. Taliban fremsatte overfor ansøgerens far et krav om, at han skulle melde ansøgeren til Taliban eller betale 8.000 dollars. Faren betalte omkring halvdelen af beløbet. Mens ansøgeren var forsyningschef, blev hans bil endvidere beskudt, men ansøgeren blev ikke ramt. Efter omkring to år som forsyningschef blev ansøgeren vicechef for kriminalpolitiet i [distriktet]. I denne periode modtog ansøgeren ingen henvendelser fra Taliban. I slutningen af 2014 blev ansøgeren officer i den operative politiafdeling, hvorefter hans konflikt med Taliban blussede op igen. Kort før ansøgerens udrejse af Afghanistan blev hans far skudt i benet. Ansøgeren formoder, at det var Taliban, der skød ham. Da ansøgeren besøgte sin far på hospitalet, ringede hans mor til ham og fortalte, at Taliban havde smidt to trusselsbreve over porten til hjemmet. 2-3 dage efter besøget på hospitalet udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i en periode har været ansat i det afghanske politi, men finder ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren og hans familie i forbindelse hermed har været udsat for konkrete trusler og skudangreb, idet forklaringen herom ikke fremstår troværdig, da der har været væsentlige divergenser og udbygninger. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke i asylskemaet har oplyst om, at hans far skulle være blevet skudt, til trods for at dette efter ansøgerens forklaring var den umiddelbare årsag til udrejsen sammen med morens oplysninger til ham om, at der var modtaget trusselsbreve. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han så de personer, der omkring tre år før skulle have skudt efter hans bil, ligesom han har forklaret udbyggende om, på hvilken måde han ændrede sin bil efter skudepisoden. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren, der har forklaret at have adskillige billeder fra aktioner, han har deltaget i, på sin computer, netop skulle have haft et udprintet foto liggende af den episode, der efter hans forklaring på nævnsmødet skulle være omhandlet i de senest modtagne trusselsbreve. Ansøgeren har ikke kunnet give en rimelig forklaring på dette sammentræf. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse også vægt på, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret om denne sammenhæng mellem episoden på fotoet og episoden omtalt i trusselsbrevet til trods for, at det må have stået ham klart, at fotodokumentationen ville kunne anvendes til støtte for trusselsbrevenes ægthed. På denne baggrund sammenholdt med, at det ikke findes troværdigt, at ansøgeren ikke har spurgt ind til, hvornår trusselsbrevene er modtaget, findes trusselsbrevene ikke at kunne tillægges betydning. Samlet set har ansøgeren dermed ikke sandsynliggjort, at han konkret har været efterstræbt af Taliban. Dette understøttes også af, at der efter hans egen forklaring er gået omkring tre år fra første episode til udrejsen uden, at han er blevet personligt opsøgt på bopælen til trods for, at Taliban efter hans forklaring vidste, hvor han boede. Ansøgerens forklaring om, at Taliban indenfor denne periode var væk fra området i omkring et år, ændrer ikke denne vurdering, henset til alvoren af de trusler, der efter ansøgerens forklaring var tale om. Hverken den omstændighed, at ansøgeren har været ansat ved det afghanske politi eller de generelle forhold i Afghanistan i øvrigt findes i sig selv asylbegrundende. Herefter og da ansøgeren som ovenfor beskrevet ikke har sandsynliggjort at være individuelt efterstræbt af Taliban, har han heller ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil blive udsat for konkrete og individuelt rettede angreb fra Taliban. Allerede da ansøgerens forklaring om hvorfor han udrejste er tilsidesat, findes det ikke sandsynliggjort, at han har forladt politiet under sådanne omstændigheder, at det i sig selv vil medføre, at han er i risiko for overgreb fra myndighedernes side ved en tilbagevenden. Der findes ikke oplyst grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/160/ADP
