Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og agnostiker fra Salmas, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med PJAK. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at blive fængslet og udsat for overgreb af repræsentanter for det iranske regime. Ansøgeren har som støtte til sit asylmotiv henvist til, at han har udført regimekritiske aktiviteter og anklages for at være medlem af PJAK. Ansøgeren sympatiserer med PJAK og har været aktiv sympatisør i perioden fra 2014 til […] juli 2015. Ansøgerens ven [A] introducerede ansøgeren for PJAK, og han gjorde ansøgeren interesseret i at støtte partiet og den kurdiske sag. Siden […] april 2014 har ansøgeren syv gange uddelt løbesedler og under dette flere gange malet graffiti i to lokale landsbyer. Ansøgeren deltog desuden i […] maj 2015 i et PJAK-møde i [en mindre by]. Mødet blev stormet af efterretningstjenesten, og ansøgeren blev tilbageholdt i 15 dage, hvor han de første 7 dage blev afhørt. I forbindelse med løsladelsen satte han sit fingeraftryk på en erklæring, hvor han erklærede ikke længere at ville have kontakt til PJAK. Ansøgeren blev smidt ud af skolen på grund af de 15 dages fravær. Omkring en måned efter ansøgerens løsladelse besluttede han og [A] at genoptage deres aktiviteter for PJAK. [I] juli 2014 kørte ansøgeren, [B] og [A] til [den samme mindre by], hvor de uddelte løbesedler. Under uddelingen hørte ansøgeren [A] råbe op, hvorefter ansøgeren flygtede til fods. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flertallet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig. Hertil kommer, at hans forklaring for nævnet på flere punkter har fremstået afglidende og udbyggende, ligesom han også har forklaret divergerende. Flygtningenævnets flertal finder det således usandsynligt, at ansøgeren skulle vælge at uddele løbesedler, som han ikke selv var bekendt med indholdet af, særligt efter at han havde været tilbageholdt og angiveligt fået oplyst, at det ville have alvorlige konsekvenser for ham at have kontakt til PJAK i fremtiden. Ansøgeren har desuden forklaret udbyggende om sit kendskab til indholdet af løbesedlerne, idet han under samtalen i Udlændingestyrelsen [i] august 2016 har forklaret, at han ikke var bekendt med indholdet af løbesedlerne, bortset fra den første, som vedrørte PJAK´s stiftelsesdag. Under mødet i nævnet har han forklaret, at der på nogle løbesedler stod ”PJAK kæmper for dine rettigheder”. Hertil kommer, at det af Flygtningenævnets baggrundsmateriale fremgår, at PJAK-sympatisører normalt ikke uddeler løbesedler eller andre publikationer (Iranian Kurds, On Conditions for Iranian Kurdish Area of Iran, Conditions in Border Area and Situation of Returnees from KRI to Iran, side 50). Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under mødet i nævnet har forklaret afglidende og undvigende på flere spørgsmål, herunder vedrørende de steder, hvor der blev malet grafitti. Endelig har Flygtningenævnets flertal lagt vægt på, at det af ansøgerens facebook-profil fremgår, at han i juni 2015 registrerede sig selv som værende startet på high-school, og at der i den periode, hvor ansøgeren angiveligt befandt sig i Tyrkiet uden adgang til internet, var flere aktiviteter på ansøgerens facebook-profil, herunder flere ”likes” og tilføjelse af venner. Ansøgeren har under samtalerne i Udlændingestyrelsen ikke kunnet give nogen forklaring herpå, og ansøgerens forklaring for nævnet om, at det formentlig er en ven, der har haft adgang til hans facebook, forekommer ikke sandsynlig. Med henvisning til de kopier af dokumenter, som ansøgeren ved nævnsmødets start har fremlagt, har nævnets flertal ikke fundet anledning til at udsætte sagen på en ægthedsvurdering af disse, idet flertallet i det hele henviser til det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnets flertal finder således efter en samlet og konkret vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/159/CHHA
