Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Salas Babajani, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller udsat for grove, fysiske overgreb af de iranske myndigheder, fordi han er yarsan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at flere generationer i hans familie er yarsan, og at ansøgeren praktiserer sin religion. Yarsan-befolkningen i Iran lever under dårlige forhold, og der ikke er mulighed for at eje noget eller at videreuddanne sig, såfremt man er yarsan. I [foråret-sommeren] 2011 opsøgte ansøgeren [A], der kunne vejlede ansøgeren inden for yari. Ansøgeren ønskede at vide mere om sin religion, yari. [A] fortalte om lederen, og hvad religionen går ud på. Da ansøgeren forlod [A’s] bopæl, så ansøgeren tre mænd, der var på vej hen til [A]. To dage herefter blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af en person fra efterretningstjenesten, der anmodede ansøgeren om at stoppe med at undersøge sin religion, fordi religionen er ulovlig. Han opfordrede i stedet ansøgeren til at undersøge islam. I perioden fra den [sommeren] 2012 til [foråret] 2014 aftjente ansøgeren sin værnepligt, hvor han fik tildelt opgaven at stå på vagt ved grænsen, fordi han var yarsan. Ved afslutningen af værnepligten skulle ansøgeren have udstedt et afslutningskort med billede. Ansøgeren fik ikke lov til at tage et billede med overskæg, hvorfor han var nødt til at fjerne overskægget via photoshop. Flygtningenævnet kan ikke tilsidesætte, at ansøgeren var yarsan under opholdet i Iran. Han har som asylmotiv alene henvist til de generelle forhold og har ikke forklaret om enkelte episoder, der i særlig grad vedrørte ham. Nævnet finder ikke, at det forhold, at man som yarsan oplever chikane og nogen grad af udelukkelse i Iran i sig selv kan føre til asyl. Idet ansøgeren til styrelsen har forklaret, at han udrejste af Iran på grund af manglende mulighed for at udføre sin tro, da han har oplyst, at han under sin militærtid ville begå selvmord, såfremt de klippede hans overskæg af på grund af at han først fik interesse for kristendommen en uge til halvanden efter han fik afslag fra Udlændingestyrelsen, da han ikke er døbt, på grund af hans begrænsede viden om kristendommen, og da han ikke nærmere kan redegøre for, hvad der tiltrækker ham ved kristendommen, finder nævnet ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikere overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. iran/2016/149/DTO
