Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk arabisk og muslim fra Ahwaz, Khuzestan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de iranske myndigheder, da de betragter ham som politisk aktiv. Han har til støtte herfor oplyst, at han flere gange er blevet anholdt af de iranske myndigheder. Første gang blev ansøgeren anholdt sammen med omkring fire til fem andre unge mænd, fordi han overtrådte et udgangsforbud, som han ikke kendte til. Efterfølgende blev ansøgeren og hans bror sammen med omkring 20 til 30 andre personer tilbageholdt gentagne gange i forbindelse med fejring af mærkedage og begivenheder i ansøgerens hjemby. De var tilbageholdt, mens begivenhederne fandt sted, og de blev først løsladt umiddelbart efter deres ophør. Ansøgeren har i perioden 2006-2015 være tilbageholdt tre til fire gange om året i forbindelse med fejring af mærkedage og begivenheder samt ved besøg fra profilerede myndighedspersoner i byen. I 2016 forsøgte ansøgeren og hans bror at flygte over grænsen til Irak, men de afbrød forsøget, da ansøgerens mor ringede og fortalte, at efterretningstjenesten havde ringet til hende. I [sommeren] flygtede ansøgeren ud af Iran til Tyrkiet. Sidenhen har de iranske myndigheder opsøgt ansøgerens bror én gang, da de ville vide, om ansøgeren var flygtet ud af Iran. Ansøgeren har forklaret udbyggende om sin konflikt i Iran. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han to gange har delt nogle sedler ud for en ven, og at denne ven senere har angivet ansøgerens navn til myndighederne. Selv om ansøgerens forklaring om gentagne tilbageholdelser blev lagt til grund, er ansøgeren ikke blevet anholdt og tilbageholdt de to år, han fra 2012 til 2014 aftjente værnepligt, og heller ikke i de otte måneder, han opholdt sig i Teheran op til sin udrejse i 2015. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han var forfulgt, da han udrejste af Iran. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre nærmere for sin fars politiske aktiviteter, herunder for faderens politiske aktiviteter i Danmark. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens far, nu ti år efter flugten fra Iran, ikke er særligt profileret i Iran, hvorfor det forhold, at ansøgeren har søgt asyl i Danmark, hvor faderen er meddelt opholdstilladelse, ikke i sig selv er asylbegrundende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/144/DH
