Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Ved sin indrejse var ansøgeren shia-muslim af trosretning, men har til sin asylsamtale [i sommeren] 2016 oplyst, at han nu vedkender sig kristendommen. Ansøgeren er blevet døbt i Danmark [omkring en måned senere i] 2016. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tilbageholdt og dræbt af myndighederne, idet han har udlejet en del af sin kaffeshop til studerende, der har udøvet politisk aktivitet mod det iranske regime. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og hans fætter ejede en toetagers kaffeshop. En dag i 2009 anmodede to studerende om at leje øverste etage af kaffeshoppen, hvilket ansøgeren og fætteren indvilligede i. De studerende skulle benytte den øverste etage af kaffeshoppen i forbindelse med deres studier, og de brugte lokaltet 2-3 gange om ugen. De studerende lejede lokalet frem til 2013. I starten af 2013 modtog ansøgeren en opringning fra sin onkel, som oplyste, at fætteren, kaffeshoppens medarbejdere og de studerende, som lejede øverste etage, var blevet anholdt af myndighederne, der ligeledes havde lukket kaffeshoppen. Onklen oplyste videre, at de pågældende studerende var med i oprørsgruppen Den Grønne Bevægelse, som udøver politisk aktivitet imod det iranske regime. Ansøgerens fætter var tilbageholdt i nogle dage, hvor han blev beskyldt for at samarbejde med de studerende. Fætteren blev ved sin løsladelse pålagt meldepligt hos de iranske myndigheder. Efter råd fra onklen rejste ansøgeren til byen Saveh, hvor han opholdt sig i to år, hvorefter han udrejste af Iran. Flygtningenævnet kan lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, der relaterer sig til baggrunden for hans udrejse. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de forhold, ansøgeren har påberåbt sig, har en sådan intensitet og karakter, at de kan begrunde flygtningestatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens fætter alene blev pålagt meldepligt, hvorefter han har kunnet opholde sig i Iran i mere end to år, inden han udrejste. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet opholde sig i Iran i to år uden myndighederne har fundet frem til ham, navnlig når henset til, at han boede hos slægtninge. Et flertal i Flygtningenævnet kan ikke anse ansøgerens forklaring om sin konversion som reel. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren oprindelig har forklaret, at han var muslim, og at han først under opholdet i Danmark angiveligt har fattet interesse for kristendommen. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren først har påbegyndt dåbsundervisning i slutningen af [nærmere bestemt tidspunkt i] 2016 og er blevet døbt efter Udlændingestyrelsens afslag, ligesom ansøgerens viden om kristendommen er begrænset, og han ikke kan huske hvilken dato, han er døbt. Herefter finder flertallet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/137/STR
