Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og shia-muslim fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive stenet af sin familie eller af de iranske myndigheder, idet hun har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun mødte sin kæreste [A] for første gang på et frugt- og grøntmarked tre måneder og ti dage forud for deres udrejse af Iran. Ansøgeren fik [A’s] telefonnummer. Samme aften/nat ringede ansøgeren til [A], og de havde telefonisk kontakt flere gange, før de aftalte at mødes i [en navngiven] Park. Under dette møde blev de enige om at indgå ægteskab med hinanden. [A] friede til ansøgeren, men ansøgerens familie afslog dette, idet ansøgeren er shia-muslim og [A] tilhører trosretningen Ahl-e Haqq (Yarsan). Ansøgerens far truede med at halshugge ansøgeren, hvis [A] friede til ansøgeren igen. Ansøgeren og [A] havde samleje én gang, inden de udrejste af Iran. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige for sagens afgørelse lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund. Flertallet bemærker, at der har været en del divergenser i ansøgernes forklaringer, navnlig vedrørende det tidsmæssige forløb. Der er også forhold i forklaringerne, som virker mindre sandsynlige, navnlig forklaringen om samlejet i baderummet. Uanset dette lægger flertallet til grund, at ansøgerne er henholdsvis yaresan og shia-muslim, at de i Iran indledte et seksuelt forhold uden at være gift, og at ansøgerne har et fælles barn, som kan være undfanget, mens de stadig var i Iran. Flertallet kan videre lægge til grund, at den kvindelige ansøgers familie ikke accepterede forholdet, og at dette var grunden til, at ansøgerne sammen flygtede fra Iran. Under disse omstændigheder – og henset til baggrundsoplysningerne om forholdene for tilhængere af yaresan samt om konsekvenserne af et seksuelt forhold uden for ægteskabet – finder flertallet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at i hvert fald den kvindelige ansøgers familie vil stræbe ansøgerne efter livet, hvis de vender tilbage til Iran, som myndighederne ikke kan eller vil beskytte dem imod, og at ansøgerne derfor opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 2, men ikke § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2016/131/CHHA
