Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og tilhænger af trosretningen Ahl-e-Haqq (Yaresan) fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men har haft til hensigt at uddele løbesedler til en demonstration. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af det iranske regime, idet han har hjulpet og været politisk aktiv for det kurdisk demokratiske parti i Iran. Endvidere frygter han forfølgelse fra myndighederne som følge af sin brors politiske aktiviteter, hvilket har ført til, at ansøgeren blev pålagt meldepligt, som han nu har brudt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han boede med sin ven [A], der [i foråret] 2015 fik besøg af tre venner, der var medlemmer af det kurdisk demokratiske parti i Iran. De var kommet for at dele løbesedler ud til en demonstration og spurgte, om ansøgeren ville hjælpe med uddelingen. Dette accepterede ansøgeren. Det var planen, at uddelingen skulle foregå den efterfølgende dag. Inden uddelingen blev ansøgeren bekendt med, at efterretningstjenesten har været på hans bopæl og anholdt [A] og hans tre venner. Herefter fik ansøgeren at vide, at efterretningstjenesten sikkert også ledte efter ham, hvorfor han flygtede til Teheran, hvor han opholdt sig hos sin farbror i tre til fire måneder, hvorefter han udrejste fra Iran. Under ansøgerens ophold hos sin farbror, blev ansøgerens mor opsøgt af myndighederne flere gange, der spurgte efter ham. Ansøgerens mor og bror blev i denne forbindelse tilbageholdt to til tre gange. Desuden har ansøgeren oplyst, at han tidligere har været fængslet i seks måneder i 2013 som følge af sin brors politiske aktiviteter. Ansøgeren blev løsladt mod betaling og skrev under på, at han og hans bror ikke ville udføre politiske aktiviteter. Efterfølgende skulle ansøgeren møde hos myndighederne én gang om ugen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin baggrund, idet forklaringen fremstår indstuderet, konstrueret og ikke selvoplevet. Endvidere forekommer forklaringen på væsentlige punkter ikke sandsynlig, ligesom ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet endvidere lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har svaret afglidende og udetaljeret på en række spørgsmål om sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at broren, […’] angivelige politiske aktiviteter kun skulle have haft konsekvenser for ansøgeren, mens det ikke fik konsekvenser for ansøgerens anden bror eller den øvrige familie, herunder også særligt set i lyset af, at ansøgerens far angiveligt er tortureret og dræbt som følge af politiske aktiviteter. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren har kunnet opholde sig i 3-4 måneder hos farbroren uden at blive opsøgt af myndighederne, på trods af at han ikke opfyldte sin meldepligt og var efterstræbt af myndighederne som følge af, at der var fundet løbesedler på ansøgerens bopæl. Flygtningenævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin meldepligt, ligesom ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at hans mor har fået oplyst fra efterretningstjenesten, at der blev fundet løbesedler på ansøgerens bopæl, hvilket ansøgeren tidligere under nævnsmødet og ved de tidligere samtaler med udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke vidste, om efterretningstjenesten havde fundet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som utroværdig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at ansøgerens bror er meddelt asyl i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ikke kender baggrunden for meddelelsen af asyl til broren, men selvom det måtte lægges til grund, at broren er meddelt asyl i Danmark på grund af politiske aktiviteter, lægger nævnet til grund, at brorens aktiviteter, herunder udtalelser på en kurdisk tv-kanal, der er lagt på YouTube i 2013, ikke har haft konsekvenser for ansøgeren eller ansøgerens mor og storebror samt den øvrige familie i Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/128/EMU
