Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Iran. Ansøgeren har siden 2001 været aktiv for KDPI og været peshmerga. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder ved en tilbagevenden til Iran, idet han har været medlem af og udført aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har i 2005 i Iran underskrevet en erklæring i retten om, at hvis han fortsatte med sine aktiviteter for KDPI, ville han blive henrettet. Han har oplyst, at han i efteråret 2001 flyttede fra Iran til Irak, hvor ansøgeren meldte sig hos KDPI. Herefter skulle han igennem en optagelsesproces, som varede i omkring en måned, hvor KDPI skulle sikre sig, at ansøgerens interesse for at blive medlem af KDPI var reel. Efterfølgende modtog ansøgeren militær- og politisktræning i omkring tre måneder, hvorefter han fik til opgave at undervise i kurdisk litteratur og sprog. Ansøgeren fik oplyst, at han var peshmerga, hvilket han blev straks efter, at han havde gennemført de tre måneders træning. I halvandet år havde ansøgeren til opgave at undervise nye medlemmer af KDPI i kurdisk litteratur og sprog. Efterfølgende udførte ansøgeren oversættelsesopgaver for en radiostation tilhørende KDPI. I efteråret 2004 tog han, med KDPIs accept, tilbage til Iran, fordi den iranske efterretningstjeneste havde presset og chikaneret hans familie på grund af ansøgerens medlemskab af KDPI. Efterfølgende blev ansøgeren tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste i en uge, idet de var bekendt med, at han var medlem af KDPI. Ansøgerens familie stillede kaution for ham, og han blev efterfølgende indkaldt til tre retsmøder i løbet af seks måneder. Ved sidste retsmøde underskrev ansøgeren en erklæring om, at hvis han fortsatte sine aktiviteter for KDPI, ville han blive henrettet. Ansøgeren blev indkaldt til værnepligt i foråret 2005 og aftjente i 16 måneder. Efter endt værnepligt skulle han ikke melde sig hos efterretningstjenesten længere. Ansøgeren købte en taxa efter sin værnepligt. Ansøgeren har ikke har haft nogen konflikter med de iranske myndigheder efter, at han aftjente værnepligt. I 2010 fik han uden problemer udstedt et pas i Iran og brugte passet til legalt at rejse frem og tilbage mellem Iran og Irak, hvor han havde nogle byggeopgaver, og hvor han samtidig opsøgte KDPI. Han udførte ligeledes opgaver for KDPI i Iran, hvor han ved mærkedage og højtideligheder uddelte løbesedler. Derudover bestod hans opgaver også i at forsøge at rekruttere nye medlemmer. Ansøgeren lavede løbesedlerne sammen med en kammerat, som havde en kopimaskine derhjemme. De uddelte løbesedlerne om natten, og de kørte ofte rundt i ansøgerens taxa. Ansøgeren gemte løbesedlerne derhjemme. Ansøgeren rejste legalt til Tyrkiet i [sommeren] 2011, fordi hans kammerat var blevet anholdt, efter at politiet havde ransaget hans hjem og fundet løbesedler. Samme dag som ansøgerens kammerat blev anholdt, tog politiet hjem til ansøgeren. Han var ude at køre taxa på det tidspunkt, men hans moder var hjemme. Politiet spurgte efter ansøgeren, og de fortalte, at han skulle møde op hos efterretningstjenesten. Ansøgerens moder kontaktede ham og fortalte, hvad efterretningstjenesten havde sagt. Han opholdt sig herefter i nogle dage hos sin moders fætter, hvorefter han rejste til Tyrkiet. Ansøgeren var i Tyrkiet i 4,5 år, hvor han arbejdede ulovligt som bygningsmaler. Han blev anerkendt som FN flygtning, og han fik besked på at vente på, at der blev fundet et land, som ville modtage ham. Flygtningenævnets flertal kan i væsentligt omfang lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i regi af KDPI til grund. Nævnets flertal lægger således i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at han i perioden 2001-2004 opholdt sig i Irak, hvor han udførte politiske aktiviteter for KDPI, herunder som peshmerga, og at han i 2004 vendte tilbage til Iran, fordi hans familie var presset. Nævnets flertal kan også lægge til grund, at ansøgeren efter sin hjemvenden blev tilbageholdt af de iranske myndigheder i en periode, og at han i den forbindelse underskrev en erklæring om at ville afstå fra politiske aktiviteter. Det er herunder indgået i nævnets vurdering, at ansøgerens forklaring om disse forhold stemmer med de foreliggende baggrundsoplysninger (Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding report af 30. september 2013, pkt. 8). Også for så vidt angår spørgsmålet om ansøgerens senere genoptagelse af sine politiske aktiviteter og den fortsatte udøvelse heraf i Tyrkiet og Danmark kan nævnets flertal, uanset at ansøgerens forklaring om disse forhold har fremstået mindre sikker og værdien af den fremlagte dokumentation herfor må anses for tvivlsom, lægge til grund, at ansøgeren har haft politiske aktiviteter af en sådan karakter, at disse må anses for asylbegrundende. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger [A] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2016/127/snd
