Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger og etnisk kurder og sunni-muslim fra Al-Tash lejren nær Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved indrejse i Iran frygter, at han vil blive henrettet af repræsentanter for de iranske myndigheder, idet hans fasters ægtefælle har været politisk aktiv i Iran. Under nævnsmødet har ansøgeren endvidere forklaret, at hans far var politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, idet han er kurder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre flygtede fra Iran til Irak i begyndelsen af 1980’erne, idet der udbrød krig. Ansøgeren har oplyst, at hans forældre døde i en gaseksplosion i Al-Tash lejren i 2000/2001, hvorefter han flyttede ind hos sin faster og dennes ægtefælle. Ansøgerens faster har oplyst ham om, at de ikke kunne rejse tilbage til Iran, idet hendes afdøde ægtefælle har været politisk aktiv i Iran på et – for ham – ukendt tidspunkt og parti. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgerens far har haft politiske aktiviteter i Iran eller i Al-Tash. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at hans forældre ikke var politisk aktive. Ansøgeren har ikke forud for samtalen med den beskikkede advokat oplyst, at dette skulle være tilfældet, og han har heller ikke oplyst om, hvilket parti fasterens mand skulle have været politisk aktiv for. Først efter afslaget i Udlændingestyrelsen har ansøgeren kontaktet fasteren og angiveligt fået de anførte oplysninger. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han ikke selv har haft politiske aktiviteter, og at ansøgeren ikke har oplyst om, at hans familiemedlemmer har været politisk aktive under det lange ophold i Irak fra cirka 1980-81. Flygtningenævnet har ikke efter de foreliggende baggrundsoplysninger grundlag for at antage, at enhver kurder med iransk baggrund, der har haft ophold i Irak og derefter indrejser i Iran, risikerer asylbegrundende forfølgelse. Herefter finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren vil risikere forfølgelse eller overgreb fra de iranske myndigheders side, hvis han indrejser i Iran. Ansøgeren opfylder derfor ikke betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/125/LAJ
