Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder, iransk statsborger, sunni-muslim af trosretning og født i Al Tash-lejren i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at få problemer med myndighederne, idet hans far har været politisk aktiv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre flygtede fra Iran til Irak i 1979. Ansøgerens far var medlem af KDPI og har deltaget i møder med partiet i Irak. Ansøgerens far har ikke fortalt, hvilke politiske aktiviteter han havde i Iran, før familien flygtede, men fortalte kun, at de flygtede på grund af det iranske regime. Ansøgeren ved, at hans far var medlem af partiet, men han har ikke noget nærmere kendskab til farens status i partiet. Ansøgeren formoder, at hans far var almindeligt medlem og at hans far ikke har deltaget i væbnet kamp. Ansøgeren var ikke selv interesseret i politik, men koncentrerede sig om at få en uddannelse i stedet. Ansøgeren har dog to til tre gange deltaget i nogle møder med ungdomsafdelingen i partiet, som blev afholdt hos en person ved navn Hassan. På møderne blev KDPI og kurdernes rettigheder diskuteret. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgerens far har været medlem af KDPI i ca. 40 år, og at faren under sit ophold i Al Tash-lejren og Barika-lejren ofte har deltaget i partimøder og er kendt indenfor partiet. Et flertal af Flygtningenævnet kan herudover ikke udelukke, at ansøgerens fars navn er nævnt i forskellige publikationer fra KDPI. På den anførte baggrund finder et flertal af Flygtningenævnet, at der ikke kan bortses fra, at ansøgeren ved indrejse i Iran vil risikere at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Flygtningenævnets flertal har ved vurderingen heraf tillige lagt vægt på, at ansøgeren ikke taler farsi, og at han ikke er i besiddelse af identifikationspapirer af nogen art. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse i Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2016/123/MGO
