Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk azeri og kristen af trosretning fra Tabriz, Øst-Aserbajdsjan, Iran. Ansøgeren har angivet, at han har været aktiv for ”Det Frie Aserbajdsjan-parti” i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder som følge af sit politiske engagement, og fordi han er flygtet under orlov fra fængsling. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, da han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2009 eller 2010 udrejste af Iran, da han havde været aktiv for ”Det Frie Aserbajdsjan-parti”. Han fik afslag på asyl i Holland og udrejste herefter til Iran. Da ansøgeren vendte tilbage til Iran, blev han fængslet af de iranske myndigheder, der mistænkte ham for at være europæisk spion, og han blev under fængslingen udsat for fysiske overgreb. Under sin fængsling besluttede ansøgeren sig for at konvertere til kristendommen. Efter omtrent tre måneders fængsling blev ansøgeren fremstillet for en dommer, der besluttede, at han fik en uges orlov, hvorefter han blev kørt bort og efterladt på et sted, som han ikke kendte. Ansøgeren besluttede sig herefter for igen at udrejse af Iran, og han udrejste til Tyrkiet i 2011 eller foråret 2012. Efter ansøgerens udrejse til Tyrkiet begyndte han at gå i kirke, og han fik tatoveret et omtrent syv centimeter langt kors på sin ene skulder. Efter ansøgerens indrejse i Danmark er han begyndt at gå i kirke, og han blev kristent døbt den [i foråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine konflikter i Iran til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har været efterstræbt af myndighederne på grund af politiske aktiviteter. Der er herved især lagt vægt på, at ansøgeren frivilligt indrejste i Iran efter, at han havde fået afslag på asyl i Holland, og at han efter sin egen forklaring ikke blev tilbageholdt af myndighederne efter indrejsen af denne grund, men som følge af, at myndighederne mistænkte ham for at være spion. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han blev tilbageholdt og senere løsladt efter sin indrejste i Iran, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår udetaljeret og usandsynlig. Det forekommer således usandsynligt, at ansøgeren blev løsladt af en dommer uden nærmere begrundelse eller betingelser. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udbyggende om løsladelsen. Han har således forklaret, at det ved hans løsladelse var underforstået, at han ikke skulle vende tilbage efter orloven. Spørgsmålet er herefter, om ansøgerens oplysninger om, at han er konverteret til kristendommen indebærer, at han har ret til beskyttelse i Danmark. Det fremgår af en erklæring af [i vinteren] 2016, at ansøgeren i [vinteren] 2014 begyndte at komme i kirken, og at han siden har deltaget i søndagsgudstjenester og modtaget undervisning hver tirsdag. Det fremgår videre, at han har deltaget i forskellige kirkelige arrangementer, og at han efter dåbsundervisning er blevet døbt. På den ene side har ansøgerens forklaring om sit forhold til kristendommen indtil han kom til Danmark i [vinteren] 2014 været præget af en vis usikkerhed. På den anden side finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret overbevisende om sin kristne tro, ligesom han under mødet har demonstreret en ikke ubetydelig viden om kristendommen. Efter en samlet vurdering heraf sammenholdt med, at ansøgeren i flere år har deltaget i kirkelige arrangementer, finder Flygtningenævnets flertal, at det ikke kan afvises, at ansøgerens kristne tro og dermed hans konvertering er reel. Herefter og efter ansøgerens forklaring om sit kirkelige engagement, og hans forklaring om, at familien i Iran er bekendt med hans konvertering, finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2016/122/MGO
