Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Illam, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder på grund af sin holdning til religion. Ansøgeren frygter videre personer fra sin fars familie, som er en del af myndighederne. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han en uge i 2011 blev tilbageholdt af de iranske myndigheder, hvor de slog ham og stillede spørgsmål til hans mor, hans mors farbror og hans morbrødre, særligt ansøgerens morbror, […]. Forud for ansøgerens tilbageholdelse havde flere af ansøgerens familiemedlemmer været tilbageholdt, herunder også [morbroren]. Ved hjælp af familiens overhoved på ansøgerens afdøde fars side, […], blev ansøgeren løsladt mod, at han underskrev en erklæring om fremover ikke at deltage i politiske aktiviteter. I 2015 gik ansøgeren tur i [en park], hvor han mødte nogle andre unge mennesker, som han kendte fra byen. De talte om religion i omkring 10 til 15 minutter, og ansøgeren udtrykte sig kritisk, hvorfor de andre blev sure. Ansøgeren forlod parken og tog hjem, hvor moren var på besøg. Næste dag opsøgte efterretningstjenesten ansøgerens bopæl og spurgte ansøgerens mor, hvor han var, da de gerne ville tale med ham og spørge ham om noget. Ansøgeren var på dette tidspunkt i Ilam, hvor han skulle arbejde og besøge sin morbror, […]. Foran [morbrorens] bopæl så ansøgeren nogle biler med mørke ruder og en person fra efterretningstjenesten, som han genkendte fra sin tidligere tilbageholdelse. Ansøgeren tog straks hen til en kyllingefarm i nærheden, som ejes af [morbrorens] ven, […].[Morbrorens ven] fortalte, at myndighederne var efter ansøgeren, og ikke [morbroren], hvorefter [morbrorens ven] hjalp ansøgeren med at udrejse fra Iran. Ansøgeren har i sit asylskema, udfyldt kort efter indrejsen i Danmark, som asylmotiv alene anført, at han er truet af sin fars familie. Efterfølgende har han gjort gældende, at hans asylmotiv skyldes frygt for myndighedsforfølgelse på grund af sin mors families politiske aktiviteter og sine egne negative bemærkninger om islam under et tilfældigt møde med nogle unge mennesker i en park. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig. Der henvises i den forbindelse til det anførte om asylmotivernes sene fremkomst. Endvidere bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at alle hans originale dokumenter er konfiskeret af myndighederne, og at alle de under sagen fremskaffede kopier først er bragt til veje af hans søster efter hans indrejse i Danmark. Søsteren skulle angiveligt have fremskaffet dem fra en organisation, som skulle afgøre arven efter faren, som efter sagens oplysninger døde omkring 10 år tidligere. Imidlertid fremstår ansøgerens fritagelsesbevis fra militæret som værende udstedt i år 2013. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes endeligt, at oplysningerne om ansøgerens overvejelser omkring sit forhold til islam ikke kan medføre en ændring i vurderingen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2016/118/col
