Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yaresani fra Qasr-e Shirin, Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, fordi han har været medlem af en gruppe, der demonstrerede mod nedgørelse af hans religion. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han i slutningen af 2014 blev engageret i en gruppe, der arbejdede for at forbedre rettighederne for tilhængere af Yaresan. Gruppen arrangerede en demonstration, der skulle afholdes i Kermanshah [i vinteren] 2014, og ansøgeren fik til opgave at spraymale slogans og annoncere demonstrationen i de omkringliggende byer. Demonstrationen blev opløst af politiet, og ansøgeren blev efterfølgende indkaldt til et møde i gruppen, hvor han fik at vide, at der var gået noget galt under demonstrationen, og at han skulle holde lav profil i en periode. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin morbror i Dalahoo. Under opholdet hos sin morbror blev ansøgerens familie gentagne gange opsøgt af de iranske myndigheder, der ledte efter ansøgeren. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den fremstår divergerende på centrale punkter og dermed ikke troværdig. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor mange personer der deltog ved ansøgerens første møde i gruppen, hvor mange møder han i alt har deltaget i, karakteren af hans aktiviteter, hvor mange dage han opholdt sig hos morbroren lige efter demonstrationen inden han tog hjem, om hvorvidt han mener sig afsløret ved overvågningsbilleder eller en nabos angivelse af ham, samt de i styrelsens afslag i øvrigt nævnte divergenser. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgers forklaring – foreholdt disse divergenser – ikke fremstår overbevisende. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold for yaresani er ikke i sig selv asylbegrundende. Den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt, er ikke i sig selv asylbegrundende heller ikke i kombination med ansøgerens etnicitet og religiøse tilhørsforhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/115/EMU
