Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og muslimer fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af ISIL. Ansøgeren frygter endvidere de iranske myndigheder. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2015 er blevet opsøgt to gange af ISIL i sin forretning. Ved første henvendelse kom en mand og fortalte, at ansøgeren havde talt dårligt om ISIL. Den mandlige ansøger sagde til den pågældende, at han havde talt dårligt om terrorister men ikke specifikt havde nævnt ISIL. Inden den pågældende gik ud af forretningen, sagde han til den mandlige ansøger, at han ville komme til at fortryde sine ytringer, og at de ville ses igen. Den mandlige ansøger lukkede herefter sin forretning i to dage med det formål, at ISIL ikke skulle finde ham. 15 dage senere, hvor den mandlige ansøger opholdt sig i Kermanshah, henvendte to mænd sig på ansøgernes bopæl. De pågældende spurgte den kvindelige ansøger, hvor den mandlige ansøger opholdt sig. Det var den samme mand, der havde henvendt sig i den mandlige ansøgers forretning. Fem dage efter henvendelsen på ansøgernes bopæl blev den mandlige ansøger på ny opsøgt i forretningen af den samme mand. Den pågældende mand truede den mandlige ansøger med at blive slået ihjel, og han nævnte også den kvindelige ansøger samt ansøgernes børn. I samme forbindelse så den mandlige ansøger, at den pågældende mand var bevæbnet. Efter den pågældende mand havde forladt forretningen, tog den mandlige ansøger til bopælen, hvor han fortalte sin ægtefælle ansøger om episoden i forretningen. De besluttede herefter at sælge forretningen og bilen. Ansøgerne udrejste omkring ti dage efter den anden henvendelse i forretningen illegalt af Iran. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers konflikter og asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om sin konflikt med ISIL i Iran til grund. I lighed med Udlændingestyrelsen har Flygtningenævnet fundet, at forklaringen herom forekommer utroværdig, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger har afgivet divergerende forklaringer om dele af sit asylmotiv, herunder om hvorvidt den mand, der opsøgte ham i forretningen bar våben, om signalementet på den person, der opsøgte ham i forretningen, og om hvornår den pågældende oplyste, at han var fra ISIL. Efter oplysningerne om karakteren og omfanget af den mandlige ansøgers angivelige ytringer om ISIL forekommer det endvidere usandsynligt, at netop ansøgeren, der ikke kan anses for særligt profileret, blev opsøgt af ISIL. Under de af den mandlige ansøger forklarede omstændigheder forekommer det endvidere underligt, at der ikke skete anmeldelse til myndighederne af de episoder, hvor han og ægtefællen angiveligt blev opsøgt af et medlem af ISIL. Det forekommer endvidere påfaldende, at den mandlige ansøger og hans familie først udrejste ti dage efter, at den mandlige ansøger var blevet opsøgt i forretningen anden gang og efter at have afventet salg af sine ejendele, også henset til at den mandlige ansøger angiveligt havde mulighed for at låne penge af sin familie. Ansøgerne har derfor ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. De foreliggende baggrundsoplysninger om, at ansøgerne, herunder den ældste søn, der på tidspunktet for udrejsen var 14 år, og som nu er 15 år, ved en tilbagevenden til Iran vil kunne blive straffet for illegal udrejse, kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Der kan henvises til punkt 5 i ”British Home Office Country Information and Guidance Iran: Illegal Exit” fra juli 2016. Den generelle sikkerhedssituation og de generelle forhold for kurdere i Iran kan ikke begrunde asyl eller anden international beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2016/113/MKT
