Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Saqqez, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hendes fader har udsat hende for incest gennem mange år, og at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter sin fader, ligesom hun frygter sin broder, Amir, idet hun har krænket familiens ære. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at hun risikerer forfølgelse, idet hun er konverteret fra islam til kristendommen. Flygtningenævnet tiltræder nævnets afgørelse af 21. november 2014 for så vidt angår ansøgerens oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet kan i tillæg hertil ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hendes far og bror har anmeldt hende til myndighederne, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgerens far og bror skulle anmelde hendes forsvinden mere end et år, efter hun forsvandt. Flygtningenævnets flertal kan imidlertid lægge ansøgerens forklaring om hendes konversion til grund. Flertallet bemærker indledningsvist, at de udtalelser fra præster og dokumentation for kirkelige aktiviteter, som ansøgeren har fremlagt ikke i sig selv godtgør, at ansøgeren er kristen, ligesom ansøgerens udenadslære vedrørende kristendommen alene er af en vis mindre betydning. Flertallet har således lagt vægt på ansøgerens forklaring om, hvorfor hun i Danmark konverterede til kristendommen, hvordan hun udlever sit kristne liv og på forklaringen om kristendommens betydning for hende. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og hendes fremtræden under nævnsmødet, finder flertallet således, at ansøgeren på en troværdig og afklaret måde har forklaret om sin egen kristne overbevisning, herunder hendes meget personlige forklaring om, hvordan hun fandt Jesus og hvilken ro, det giver hende, fremstår troværdig og ægte. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgerens dåb, konfirmation og deltagelse i gudstjenester mv. er udtryk for en reel religiøs overbevisning. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2016/102/MKT
