Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig mindreårig statsborger fra Iran. Ansøgeren er etnisk perser og shia muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han har slået iranske myndighedspersoner, og idet han er flygtet fra fængslet under sin orlov. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at de iranske myndigheder vil mistænke ham for at være spion for andre lande, idet han har været i udlandet. Endeligt har ansøgeren henvist til, at han ikke ønsker at aftjene sin værnepligt i Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han den (…) mødte på arbejde i sin fætters tøjbutik, hvor han skulle gøre rent og skifte tøj på mannequin-dukker. Mens ansøgeren skiftede tøj på mannequin-dukkerne, ankom tre myndighedspersoner. To af personerne var iført politiuniformer, og den tredje var iført civilt tøj. Mændene talte grimt til ansøgeren. Det førte til håndgemæng mellem ansøgeren og de tre mænd, og ansøgeren skubbede til den ene mand, idet han forsøgte at forsvare sig mod de slag, han fik tildelt af manden. Efterfølgende blev ansøgeren anholdt, og han blev tilbageholdt tre til fire dage på politistationen. Ansøgeren blev idømt ni års fængsel for vold mod en politibetjent. Han var fængslet i halvandet år, hvorefter han fik orlov i en uge fra fængslet, idet hans fader havde kautioneret for ham. Han tilbragte de første to dage af sin orlov sammen med sin familie. Herefter fik han hjælp af en menneskesmugler, som hans fader havde indgået en aftale med. Efter ansøgerens udrejse har myndighederne eftersøgt ham, og de har i den forbindelse opsøgt hans families bopæl to til tre gange. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om episoden i butikken og den efterfølgende domfældelse forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det forekommer således særdeles utroværdig, at ansøgeren, der på det tidspunkt lige var fyldt 15 år, skulle sætte sig til modværge overfor myndighederne som anført. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren den (…), hvor han efter sin egen forklaring var fængslet, har søgt om visum til Italien, og at han ifølge oplysninger fra den italienske ambassade har afgivet fingeraftryk og forevist nationalitetspas i den forbindelse. Det fremgår også af de foreliggende baggrundsoplysninger, at det ved ansøgning om visum til Italien kræves, at ansøgeren møder personligt på ambassaden for at få taget fingeraftryk og foto. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om, at hans far har søgt visum for ham, og at hans far muligvis har fået et dokument med hans fingeraftryk fra folkeregisteret eller fra fængslet og afleveret dette til ambassaden. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit nationalitetsbevis. Det forhold at ansøgeren ikke ønsker at aftjene værnepligt i Iran kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, ligesom det alene hviler på ansøgerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden til Iran vil blive mistænkt for at være spion. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2015/7
