iran201542

Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran.. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Urumieh, Iran. Ansøgeren sympatiserer med Det Iranske Kurdiske Demokratiske Parti, ligesom han har udført politiske aktiviteter for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder grundet sine aktiviteter for Det Iranske Kurdiske Demokratiske Parti. 
Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev opsøgt af sin faste kunde, [K], i sin forretning i [foråret] 2014, hvor han bad ansøgeren om at kopiere forskelligt politisk materiale for ham på vegne af Det Iranske Kurdiske Demokratiske Parti. [K] gav ansøgeren en uge til at tænke over det, idet der var tale om politiske aktiviteter, der kunne medføre problemer i forhold til de iranske myndigheder. [K] opsøgte igen ansøgerens butik i midten af [foråret] 2014, hvor ansøgeren accepterede at hjælpe ham med at kopiere billeder af en kendt kurdisk leder samt en publikation på kurdisk. Da ansøgeren ikke selv havde adgang til at kopiere i sin forretning rettede han henvendelse til en af sine bekendte, som er medejer af en forretning, hvor de havde det nødvendige udstyr. De kopierede materialet for ansøgeren, hvorefter han afleverede det til [K] samme dag. [K] fortalte ansøgeren, at han efterfølgende ville blive kontaktet af andre personer med tilknytning til Det Iranske Kurdiske Demokratiske Parti, idet de også skulle have kopieret politisk materiale. I perioden frem til midten af [sommeren] 2014 hjalp ansøgeren andre personer med tilknytning til [K] med at kopiere politisk materiale. Ansøgeren har oplyst, at han fire gange kopierede materiale for [K] og andre med tilknytning til [K]. [I sommeren] 2014 blev ansøgerens forretning opsøgt af de iranske myndigheder, hvor de bl.a. konfiskerede hans computer og anholdte hans forretningspartner. Ansøgeren var ikke selv på arbejde den pågældende dag. Ansøgerens bopæl blev opsøgt samme dag af de iranske myndigheder, hvor de spurgte efter ham og anholdte hans broder, ligesom de konfiskerede flere af hans ejendele. Ansøgeren flygtede samme dag til sin søster og overnattede hos hendes nabo, hvorefter han den efterfølgende dag udrejste illegalt fra Iran med hjælp fra menneskesmuglere. Ansøgeren har oplyst, at hans broder blev løsladt efter ca. 5 dage, og at han formoder, at hans forretningspartner ligeledes blev løsladt efter ca. 5 dage. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen efter en samlet vurdering fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren på foranledning af [K’s] henvendelse for første gang har udvist sympati og et ønske om at deltage aktivt i KDPI`s ulovlige aktiviteter med den hermed forbundne meget alvorlige risiko for forfølgelse. Nævnet henviser til, at ansøgeren ikke på et tidligere tidspunkt har udtrykt sympati med KDPI eller i øvrigt har udvist interesse for forholdene for det kurdiske folk. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at det fremstår usandsynligt, at [K] uden nærmere kendskab til ansøgerens eventuelle politiske holdninger eller sympatier har bedt ansøgeren om hjælp til at udføre de pågældende ulovlige politiske aktiviteter, idet han i øvrigt var bekendt med, at ansøgeren ikke selv ville være i stand til at udføre opgaverne, og at det derfor ville være nødvendigt at rette henvendelse til andre. Det forekommer i den forbindelse utroværdigt, at ansøgeren angiveligt flere gange har fået printet fotos og løbesedler med åbenlyst ulovligt indhold i en anden forretning, uden forinden at have interesseret sig for indehavernes politiske observans og uden kendskab til, hvorvidt de støttede den kurdiske sag.
Ansøgerens utroværdighed understøttes af hans manglende kendskab til elementære forhold for KDPI. Blandt andet har ansøgeren under asylsamtalen [i efteråret] 2015 forklaret, at han ikke har så mange oplysninger om partiet, og at han ikke kender mærkedage eller vigtige dage for partiet. Han kender ikke navnene på partiets tv-kanal, radiokanal eller faste publikationer, og han ved ikke, hvor partiets hovedkvarter ligger. Under samtalen har han i øvrigt oplyst, at partiets logo har en ørn i midten, men at han ikke kender farven på logoet, og at han ikke har lagt mærke til, om der var logo på de publikationer, som han kopierede. For nævnet har ansøgeren forklaret, at der var logo på publikationerne, og at der på logoet var vist en sol, et bjerg og en bog, og at logoet havde en grøn og hvid farve.  Nævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring om sin facebook profil kan føre til et andet resultat, idet det alene bygger på ansøgerens egen formodning, at profilen har bragt ham i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” iran/2015/42