Nævnet hjemviste i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”I medfør af udlændingelovens § 46 f, er der bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 fastsat krav til tolke, der anvendes i forbindelse med behandlingen af sager om asyl og opholdstilladelse. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at der i forbindelse med behandling af sådanne sager skal rekvireres og anvendes tolke, der er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt. I forbindelse med mundtlig tolkning og oversættelse kan der jf. § 2, stk. 3, undtagelsesvis anvendes tolke, som ikke er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt, hvis der ikke er tolke opført på oversigten, der er godkendt til tolkning af et sprog eller en dialekt, som der konkret er behov for. I sådanne undtagelsessituationer kan der, jf. bekendtgørelsens § 3, alene anvendes en tolk, der er professionelt beskæftiget som tolk, eller tilknyttet et professionelt tolkebureau. Under henvisning til, at man i forbindelse med samtalen [i foråret 2015] ikke kunne finde en ledig soranitalende tolk, der stod opført på Rigspolitiets tolkeoversigt, har Udlændingestyrelsen anvendt en tolk anvist af et professionelt tolkebureau. Klagerens advokat har i sit skriftlige indlæg gjort opmærksom på, at klageren under advokatens samtale med klageren forud for nævnsmødet oplyste, at der var store tolkeproblemer med under samtalen [i foråret 2015] og at klageren under samtalen med advokaten ikke kunne genkende de forklaringer, der fremgår af samtalereferatet. Klageren har under nævnets behandling af sagen gentaget dette. I forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagen var der ikke tilvejebragt oplysninger om den anvendte tolks nationalitet og uddannelse. Der var endvidere ikke tilvejebragt oplysninger om, hvilke krav det anvendte tolkebureau har stillet til den anviste tolke sproglige baggrund og uddannelse. Under disse konkrete omstændigheder finder Flygtningenævnet, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen.” iran/2015/38
