iran201532

Nævnet meddelte i september 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt, idet han er konverteret fra islam til kristendom-men. Ansøgeren har vedrørende sin konvertering henvist til, at han i februar 2013 blev døbt i Bap-tistkirken på Nørrebro, og at han sidenhen har deltaget i gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter i Apostelkirken og Grønnevang kirke i Hillerød, samt at han har fulgt missionsbefalingen i Det Nye Testamente ved offentligt at stille sin konvertering til skue via Facebook. Ansøger har under nævnsmødet forklaret overbevisende om sin kristne tro, herunder at han vedholdende siden primo 2013, også efter Flygtningenævnets afgørelse i januar 2014, er kommet i kirker og kristne fælles-skaber, hvilket tillige er bekræftet af de fremlagte erklæringer. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgers konvertering på nuværende tidspunkt er reel. Da ansøger samtidig via avisartikler, Face-book og ansøgers iranske families kendskab til hans konvertering har profileret sig, finder Flygtnin-genævnet, at ansøger ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse. Flygtningenæv-net meddeler derfor den iranske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2015/32