Nævnet meddelte i august 2015 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk azari fra Iran. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at hun er konverteret fra islam til kristendommen, og at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse fra myndighederne og andre på grund af sin konversion. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun er blevet døbt [i starten af 2014] i […], og at hun forud for dåben deltog i et undervisningsforløb. Hun ønsker at leve og praktisere i overensstemmelse med sin kristne tro ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at ansøgeren regelmæssigt deltager i gudstjenester, og at hun i sommeren 2015 sammen med sin søn i en uge har deltaget i bibelcamping. Herefter og efter sagens øvrige oplysninger sammenholdt med ansøgerens forklaring lægger nævnets flertal til grund, at ansøgerens konversion er reel. Det lægges efter ansøgerens forklaring tillige til grund, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet ikke frivilligt vil leve i skjul med sin kristne tro. Under hensyn til baggrundsoplysningerne om situationen for kristne konvertitter i Iran finder flertallet derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger […] samt hendes mindreårige barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2015/30
