Nævnet meddelte i maj 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran.Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet stadfæstede [i efteråret] 2012 Udlændingestyrelsen afslag på at meddele klageren - der er etnisk perser og iransk statsborger - asyl. Klagerens oplysninger om tilbageholdelser på to uger i 1987 for uddeling af Mujahedin-plakater og på to dage i 2001 på grund af familiens politiske tilknytning til Mujahedin vedrørte ifølge nævnets afgørelse begivenheder, der lå så langt tilbage i tid, at der sammenfattende må anses at være gjort op hermed. Nævnet tilsidesatte i afgørelsen endvidere en først for nævnet afgivet forklaring om, at klageren i Danmark var konverteret til kristendommen. Nævnet lagde herved vægt på, at det fremstod utroværdigt, at klageren havde udvist så begrænset kendskab til kristendommen, og at han ikke havde forklaret overbevisende om konversionen. Nævnet bemærkede tillige, at det fandtes usædvanligt, at myndighederne i Iran over for klagerens farbroder, ifølge klagerens forklaring, skulle have oplyst navnet på en agent, som havde orienteret myndighederne om klagerens konversion. Til støtte for genoptagelsesbegæringen har klageren blandt andet henvist til, at han har udført mange aktiviteter for kirken i Danmark og i Tyskland. [I foråret] 2015 genoptog Flygtningenævnet sagen. Under sagens fornyede behandling i Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han [i efteråret] 2012 rejste til Tyskland, hvor han herefter opholdt sig i 19 måneder, indtil han blev sendt retur til Danmark. Klageren uddelte i Tyskland et par gange om ugen bøger og andet kristent materiale, og han gik to-tre gange om ugen i kirke. I Danmark fortsatte han sine kristne aktiviteter i Apostelkirken, og deltog i kristne seminarer i 2014. I en periode uddelte han endvidere en gang om ugen kristent materiale på gågaden. Han går fortsat i kirke hver uge, og han deltager i diverse bibelundervisning. Han har videre forklaret, at folk i lokalområdet i Iran taler om hans konversion, og naboer har af den grund taget afstand fra familien. Familiens overhoved, klagerens farbroder, har fortalt klageren, at han har været til afhøring hos myndighederne. Afhøringen var dels et led i den chikane, som myndighederne i mange år har udøvet mod familien, men vedrørte også specifikt klagerens konversion til kristendommen. Klageren har, knap tre år efter han afgav forklaring i Flygtningenævnet, under nyt nævnsmøde demonstreret viden om kristne læresætninger og indholdet af Bibelen. Efter nævnets opfattelse har klagerens forklaring i maj 2015 om hans konversion endvidere fremstået nøgtern og oprigtig. Forklaringen støttes af en række udtalelser fra kirker med videre, der omtaler klagerens kristne engagement og aktiviteter. Meget taler herefter for, at anse klagerens konversion for at være reel. Hertil kommer, at det fremgår af artikel i Jyllandsposten fra [vinteren] 2015, at klageren er konverteret til kristendommen. Både klagerens navn og foto fremgår af artiklen. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at der er reel risiko for, at klageren ved en tilbagevenden til Iran vil blive udsat for forfølgelse af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2015/3
