Nævnet meddelte i august 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk azari og ateist fra Teheran, Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv i studentergruppen [SG] fra [efteråret] 2005 og frem til sin udrejse. Ansøgeren har siden 2012 og 2013 drevet to regeringskritiske internetblogs, [B1] og [B2]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og henrettet af myndighederne, idet han er modstander af det iranske regime og den muslimske religion. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2005 blev aktiv i studentergruppen [SG], som var en venstreorienteret gruppe, der arbejdede til fordel for menneskerettigheder, herunder kvinder og børns rettigheder, samt solidaritet med arbejderklassen i Iran. Gruppens arbejde var af kulturel og forskningsmæssig karakter. To gange i [efteråret] 2005 uddelte ansøgeren regeringskritiske aftensbreve ud i det sydlige Teheran. Derudover var ansøgeren ansvarlig for gruppens arkiv, som han opbevarede på en cd på sin bopæl. På et tidspunkt i [efteråret] 2005 ransagede myndighederne ansøgerens bopæl, og gruppens materiale blev konfiskeret. Myndighederne fandt også første bind af ”Das Kapital” af Karl Marx. Ransagningen fandt sted på grund af, at et medlem, […], af studentergruppen var blevet anholdt, og han havde efter anholdelsen fortalt om arkivet på ansøgerens bopæl. Ansøgeren var på arbejde sammen med sin farbroder, da ransagningen fandt sted. Ansøgerens fader ringede og fortalte om ransagningen, og ansøgeren tog herefter ophold hos farbroderen og efterfølgende hos sin faders kusine, hvorefter ansøgeren forlod Iran et par uger efter ransagningen. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 1999 blev anholdt og fængslet i en måned på grund af sin deltagelse i studenterdemonstrationer i [sommeren] 1999 […]. Ansøgeren har endelig til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været politisk aktiv efter sin udrejse af Iran, særligt i Danmark og Sverige. Ansøgeren har siden 2012 og 2013 drevet to regeringskritiske internetblogs, [B1] og [B2], og ansøgeren har deltaget i flere politiske demonstrationer. Ansøgeren har i forbindelse med sagen fremlagt et meget omfattende materiale, der dokumenterer hans aktiviteter som politisk aktivist i Sverige og Danmark i perioden fra 2011 og frem. Det fremgår heraf blandt andet, at han i eget navn og med billede står som grundlægger og redaktør af hjemmesiden [HP]. På denne hjemmeside har han blandt andet offentliggjort flere af sine egne artikler, hvor han har forholdt sig kritisk til såvel det iranske styre som den islamiske religion. Af oplysningerne på hjemmesiden fremgår, at der fra oprettelsen i [foråret] 2015 til dato har været mere end 326.000 opslag. Det fremgår videre, at ansøgeren er medlem af [parti], og at flere af ansøgerens artikler er offentliggjort på partiets hjemmeside […]. Herefter, og idet ansøgeren tillige er medlem af [A] og er nævnt ved navn på [A’s] hjemmeside, finder nævnet, at ansøgeren ved sine regime- og religionskritiske aktiviteter er eksponeret i forhold til de iranske myndigheder i en sådan grad, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det skal herefter vurderes, om ansøgeren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Efter forarbejderne til lov nr. 362 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven fremgår det, at en udlænding, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 ikke kan meddeles opholdstilladelse, hvis den pågældende må anses som en fare for landets sikkerhed, eller er dømt for en særlig farlig forbrydelse og må betragtes som en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at den forbrydelse ansøgeren blev idømt straf for [i Norge i slutningen af] 2009 må anses for at være en særlig farlig forbrydelse. Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt klageren må betragtes som en fare for samfundet, lægger nævnets medlemmer vægt på, at det fremgår af dommen, at tiltalen for ”mordbrann” blev ændret til ”grovt skadeverk”, hvorefter straffen blev fastsat til fængsel i syv måneder. Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af dommen, at ildspåsættelsen fandt sted, efter at ansøgeren via sin advokat havde fået meddelelse om, at der ikke var mere at gøre i relation til hans asylsag samt til oplysningerne om ansøgerens psykiske ustabilitet herunder ansøgerens egen forklaring om, at hans hensigt var at begå selvmord. Efter en samlet vurdering sammenholdt med den omstændighed, at dommen er fra 2009, og at ansøgeren siden 2013 har været medicinfri, er det ikke godtgjort, at han er til fare for samfundet. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2015/27.
