Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011. I 2011 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. I 2012 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I 2014 meddelte Flygtningenævnet ansøgeren afslag på genoptagelse af sin sag. I 2015 genoptog Flygtningenævnet sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og kristen af trosretning fra […], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til nye oplysninger om hendes politiske aktiviteter i form af en DVD, der blev fremsendt af Rigspolitiet til Udlændingestyrelsen i forbindelse med ansøgerens udrejsekontrol [i starten af] 2013. Ansøgeren har yderligere som nyt asylmotiv henvist til, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har i forbindelse med sin anmodning om genoptagelse af sagen, fremlagt en udtalelse [fra sommeren] 2013 fra pastor […], [kirke A], hvoraf det fremgår, at ansøgeren regelmæssigt har deltaget i kirkelige handlinger, herunder gudstjenester, aktiviteter og arrangementer, i perioden fra [starten af] 2013 til [sommeren] 2013. Ansøgeren har forklaret, at hun fik kendskab til kristendommen gennem en kristen kvinde i [dansk by], og at hun derefter tog med til kirken i [dansk by], hvor hun efter fire måneder begyndte at tro på Jesus og fik undervisning i grundlæggende kristendom. Ansøgeren har forklaret, at hun begyndte at komme i [kirke B] [i efteråret] 2013, hvor hun jævnligt deltog i gudstjenester, sang og undervisning. Ansøgeren blev døbt [i sommeren] 2013. Ansøgeren har også læst materiale om kristendommen, fået internetundervisning ved præst […] fra [kirke C] i [Tyskland], og ansøgeren har videre læst i biblen på farsi hver dag. Flygtningenævnets flertal bemærker indledningsvist, at ansøgeren i forbindelse med sin indrejse i Danmark [i foråret] 2011 oplyste, at hun var sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren konverterede til kristendommen, efter hun havde modtaget afslag på asyl med et andet asylmotiv samt afslag på genoptagelse af asylsagen. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har deltaget i dåbsforberedelse og kirkelige handlinger, at hun er blevet døbt, ligesom hun fortsat jævnlig kommer i kirken og det kristne fællesskab. Ansøgeren har under nævnsmødet om baggrunden for sin konvertering og sit liv som kristen henvist til, at hun allerede, da hun udrejste af Iran var utilfreds med Islam, og at hun har fået et bedre liv som kristen. Om sin kristne overbevisning har ansøgeren for nævnet navnlig forklaret, at hun tror på de kristne budskaber, og at Kristendommen er et lys, der skal bæres frem. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke på en troværdig og overbevisende måde har redegjort for, at hendes dåb og deltagelse i gudstjenester mv. er udtryk for en reel religiøs overbevisning. Der er herefter ikke tale om en reel konvertering til kristendommen. Flygtningenævnets flertal har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at ansøgerens interesse for kristendommen først opstod, efter at hun var fremkommet med andre asylmotiver, som hun havde fået afslag på. Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hendes kristne overbevisning under nævnsmødet fremstod som udenadslære, og at hun på nævnsmødet havde meget svært ved at logge ind på og betjene den facebookprofil, som hun angiveligt skulle have oprettet og benyttet løbende siden 2012. Flertallet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren er analfabet, og at hun ikke var i stand til at læse størstedelen af det, der lå på facebookprofilen, ligesom hun ikke nærmere kunne redegøre for opslagene, venner etc. Endelig bemærker flertallet, at ansøgeren efter oplysninger afgivet til [retshjælp] og i et familiesammenføringsskema har oplyst, at hun blev muslimsk viet til sin mand cirka et halvt år efter konverteringen. Flertallet finder, at ansøger under nævnsmøde ikke var i stand til at redegøre for den muslimske vielse og baggrunden for denne, og at det ikke alene kan skyldes tolke/oversættelsesproblemer, at der flere steder står, at hun blev muslimsk viet efter sin konvertering til kristendommen. De udtalelser fra forskellige præster, der er fremlagt i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flertallet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har udøvet politisk aktivitet, der er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens facebookprofil er oprettet i et andet navn end ansøgerens, og at hun ikke fremstod politisk profileret ved udrejsen af Iran. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2015/24
