Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig iransk statsborger. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [...], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren, som følge af en uløst jordkonflikt frygter, at ansøgerens farbroder på ny vil udsætte ansøgeren for fysiske overgreb eller give inkriminerende oplysninger om ansøgeren til de iranske myndigheder. Ansøgeren har videre henvist til, at han vil stå uden midler og netværk, hvorfor han vil være henvist til et liv på gaden. Slutteligt har ansøgeren henvist til, at han som ung kurdisk mand, der er udrejst illegalt af Iran, i forbindelse med indrejse i Iran, er i en reel og konkret risiko for at blive udsat for overgreb fra myndighederne side. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Iran er opvokset hos en farbroder. Farbroderen udnyttede ansøgeren, der måtte arbejde hårdt og var afskåret fra skolegang. Da ansøgeren var en ung mand blev, blev han bekendt med, at farbroderen havde tilegnet sig den jord, der havde tilhørt ansøgerens afdøde fader. Da ansøgeren begyndte at stille spørgsmål til dette, skærpedes konflikten mellem ansøgeren og farbroderen. For omkring 8 år siden udviklede det sig til et voldsomt skænderi, og i den forbindelse skød farbroderen efter ansøgere, der blev ramt i foden. Tililende landsbyboere bragte ansøgeren til et hospital i Kermanshah, hvor ansøgeren var indlagt i to måneder. Medens ansøgeren var hospitalsindlagt blev han ikke opsøgt af farbroderen, men to af farbroderens venner mæglede mellem ansøgeren og farbroderen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at mæglingen mest af alt havde karakter af trusler. Efter at være blevet udskrevet tog ansøgeren ophold hos en ven i […] i 14 dage og udrejste efterfølgende illegalt af Iran. Ansøgeren har opholdt sig illegalt Tyrkiet, indtil han [i efteråret] 2014 valgte at tage til Danmark. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at han er opvokset hos sin farbroder, og at der mellem ansøgeren og farbroderen opstod en konflikt, idet ansøgeren var af den opfattelse, at farbroderen uretmæssigt havde tilegnet sig den jord, der havde tilhørt ansøgerens fader. Nævnet finder ej heller grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at konflikten førte til, at farbroderen i forbindelse med et skænderi skød og ramte ansøgeren, der af den grund mistede to tæer. Der blev efterfølgende mæglet mellem ansøgeren og farbroderen, og farbroderen opsøgte ikke ansøgeren under det lange hospitalsophold eller efterfølgende, da ansøgeren i en kortere periode opholdt sig i en nærliggende by. Uanset, at jordkonflikten ikke måtte være løst, finder flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran på grund af konflikten med onklen risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Ansøgeren har aldrig haft konflikter med de iranske myndigheder. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv og er ganske uprofilleret, og der er ikke grund til at antage, at ansøgeren i forbindelse med sin indrejse vil blive udsat for overgreb eller forfølgelse omfatte af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2015/19
