Nævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013 sammen med sin fætter. Sagerne blev sambehandlet i nævnet.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser fra Shiraz, Iran og er ifølge sit asylansøgningsskema ateist af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i en demonstration for Den Grønne Bevægelse i forbindelse med præsidentvalget i 2009. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han har deltaget i en demonstration for Den Grønne Bevægelse. Videre frygter ansøgeren myndighederne, idet han er biseksuel og har deltaget i en pornografisk film med tre andre mænd. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han efter sin ankomst til Danmark har bekendt sig til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i [sommeren] 2009 deltog i en demonstration til støtte for Den Grønne Bevægelse i Shiraz. Under demonstrationen blev ansøgerens fætter, […], slået voldsomt af myndighederne, hvorfor han skulle på hospitalet. På hospitalet blev ansøgeren og [fætteren] anholdt. De var tilbageholdt i 18 dage, hvor de blev udsat for fysiske og psykiske overgreb, ligesom de blev afhørt flere gange. Fra [sommeren] 2009 og frem til ansøgerens udrejse i [begyndelsen af] 2013 blev han og [fætteren] afhørt af civilklædte personer fire til seks gange. Halvandet til to år efter løsladelsen blev ansøgerens og [fætterens] fælles bopæl ransaget af myndighederne. I [begyndelsen af] 2013 blev boligen ransaget på ny. Ansøgeren og [fætteren] sov denne nat hos deres ven, […]. Samme nat ringede deres [anden] ven, […]s, søster, som fortalte, at deres bopæl var blevet ransaget, og at [den anden ven] var blevet anholdt, fordi myndighederne havde fundet en homoseksuel pornografisk filmoptagelse på bopælen. Umiddelbart efter ringede ansøgerens kæreste og oplyste, at hun havde set civilklædte personer bære plasticposer og hvad der lignede en harddisk ud fra [fætterens] og ansøgerens bopæl. Fem til seks måneder forinden havde ansøgeren, [fætteren og de to ovennævnte venner] optaget en pornografisk film, som ansøgeren opbevarede på sin computer. Flygtningenævnet kan lægge til grund for sagen, at ansøgeren og [fætteren] har deltaget i demonstrationerne i [sommeren] 2009, og at [fætteren] blev udsat for fysisk vold i den anledning. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren og [fætteren] blev løsladt betingelsesløst. Flygtningenævnet finder det betænkeligt at lægge til grund for sagen, at myndighederne omkring et år efter deres løsladelse foretog en ransagning på deres bopæl, og at myndighederne efterfølgende sendte sms’er til [fætteren], og at ansøgeren og [fætteren] jævnligt blev afhørt på forskellige private adresser i byen. Uanset om det måtte kunne lægges til grund for sagen at myndighederne har foretaget en sådan ransagning, hvorunder ansøgerens og [fætterens] bopæl blev gennemgået grundigt, finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at ansøgeren og [fætteren] efterfølgende lagde en sexfilm ud på dels ansøgerens computer, og at sexfilmen blev distribueret på andre personers mobiltelefoner. Flygtningenævnet finder, at dette forhold fremstår utroværdigt, når henses til at myndighederne nogle år i forvejen havde gennemgået ansøgernes bopæl minutiøst. Flygtningenævnet forkaster herefter i det hele forklaringen om myndighedernes konfiskation af en harddisk på ansøgerens og [fætterens] bopæl, idet ansøgerens forklaring om at hans kæreste midt om natten skulle have overværet, at civilklædte personer medtog en harddisk fremstår som usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse ligeledes, at det findes påfaldende, at [fætteren] skulle være blevet bestjålet i forbindelse med, at han og ansøgeren søgte asyl i [en dansk by], idet den pågældende person, som havde hjulpet ansøgeren og [fætteren] til [byen] skulle have medtaget ansøgerens computer, hvorpå den pågældende pornofilm lå, imens ansøgeren og [fætteren] var ude at forrette deres nødtørft. For så vidt angår spørgsmålet om ansøgerens bekendelse til kristendommen finder et flertal af Flygtningenævnets medlemmer, at ansøgeren efter sine egne oplysninger har fremstået areligiøs i sit hjemland. Ansøgeren fremstår ikke under nævnsbehandlingen som reelt troende. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren først har henvendt sig til pinsekirken nogle måneder forud for sin dåb. Uanset at ansøgeren er blevet døbt i pinsekirken i [begyndelsen af] 2014, og [fætteren] er blevet døbt i pinsekirken i [efteråret] 2013, finder flertallet således ikke grundlag for at antage, at ansøgeren reelt har bekendt sig til kristendommen. Flertallet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være asylbegrundende forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2014/23
