Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Al-Tash, Irak. Ansøgeren har oplyst, at han har været medlem af Kurdisk Azadi Parti (PAK), og at han har spillet fodbold for partiets fodboldhold. Ansøgeren har oplyst, at hans fader har været medlem af KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af myndighederne, idet han og hans familie er politiske flygtninge, og fordi han har været medlem af Kurdisk Azadi Parti. Ansøgerens forældre flygtede fra Iran til Irak, før ansøgeren blev født. Familien boede først i Al-Tash-lejren i Romadi. Dernæst flyttede familien til Barika-lejren i det nordlige Irak. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at ansøgeren har forklaret usikkert, ukonkret og ikke overbevisende om faderens medlemskab af KDPI og faderens politiske aktiviteter. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hans fader fortsat er aktiv og deltager i medlemsmøder. Flertallet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgerens fader er medlem af KDPI eller i øvrigt har deltaget i politiske aktiviteter. Flertallet har herved tillige lagt vægt på, at ansøgerens broder i sin asylsag ikke har oplyst om, at faderen var medlem af KDPI, selvom broderen af Udlændingestyrelsen blandt andet blev spurgt om, hvorvidt forældrene havde været politisk aktive i Iran. Flygtningenævnets flertal kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har været politisk aktiv i bare nogen grad. Flertallet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han blev medlem af PAK tre måneder før, han udrejste fra Irak, og at han alene blev medlem, fordi han ønskede at spille fodbold i partiets sportsafdeling. Han har ellers ikke været aktiv i partiet bortset fra, at han har deltaget i partiets fester. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse fra myndighederne. Flertallet bemærker i den forbindelse, at alene den omstændighed, at ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash-lejren og senere har opholdt sig i KRI – heller ikke efter de foreliggende baggrundsoplysninger – kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Der er herefter ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. iran/2014/22
