Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Iran. Ansøgeren har været aktiv for PDKI siden 2012. Han har indmeldt sig i partiet efter indrejsen til Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, tortureret eller langvarigt fængslet som følge af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren frygter endvidere at blive henrettet som følge af, at han i Danmark er begyndt at interessere sig for kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han […]2012 begyndte at sympatisere med PDKI, og at han begyndte at uddele løbesedler for dem. Ansøgeren har desuden forklaret, at ansøgeren meldte sig ind i PDKI efter, at han kom til Danmark. Ansøgeren har i Danmark deltaget i demonstrationer foran den iranske ambassade og folketinget. Ansøgeren forklarer desuden, han i de sidste halvanden til to måneder er begyndt at interessere sig for kristendommen, men ansøgeren anser ikke sig selv som værende kristen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har således navnlig fundet, at ansøgerens forklaring forekommer utroværdig og har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sin og sin families tilknytning til PDKI. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke er bekendt med, om hans familiemedlemmer er politisk aktive, da de ikke ville fortælle sådanne oplysninger til hinanden, mens han under nævnsmødet har forklaret, at hans familie har været politisk aktive i mange år, og at hans bror er flygtet fra Iran, fordi han var et meget profileret medlem af PDKI. Ansøgeren har videre under nævnsmødet forklaret, at hele familien blev forfulgt og chikaneret på grund af broderens forhold. Ansøgeren har imidlertid ikke været i stand til at konkretisere, hvordan han selv blev forfulgt og chikaneret. Ansøgeren har tillige forklaret udbyggende om, at han skulle have mødt sin bror i en basar på grænsen til Tyrkiet, hvilket myndighederne skulle have opdaget og taget billeder af, hvorefter myndighederne skulle have tilbageholdt ham og afhørt ham om forholdet i tre til fire timer, under hvilken afhøring ansøger tillige skulle være blevet slået og truet. Ansøgeren er imidlertid ikke tidligere fremkommet med disse oplysninger. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren ikke kan oplyse, hvordan han og hans venner blev opdaget af myndighederne, mens de delte løbesedler ud, navnlig fordi de holdt vagt, og fordi der på intet tidspunkt kom nogen forbi og så dem. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren ikke kender sin vens tilknytning til partiet, og at hans ven skulle forklare ham om farerne ved at deltage i politiske aktiviteter, hvis ansøgerens familie havde været aktive i årevis, og hvis hans bror var et profileret medlem af partiet. Endelig forekommer det påfaldende, at ansøgeren var med sin mor på hospitalet netop den dag, hvor myndighederne opsøgte hans hjem. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er forfulgt af myndighederne i Iran på grund af sin tilknytning til PDKI, eller at ansøgeren på nogen måde var profileret i Iran ved sin udrejse. Det fremgår af ansøgerens forklaring og den fremlagte dokumentation, at han har deltaget i flere demonstrationer mod det iranske styre foran den iranske ambassade og folketinget, og at dette er optaget på videoklip, som er lagt på youtube, og på film, der er vist af PDKI, men at hans navn ikke fremgår, og at han ikke udtaler sig til kamera eller andre medier på en identificerbar måde. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at billederne og optagelserne af ansøgeren kan antages at have profileret ham i forhold til de iranske myndigheder. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke i forvejen var profileret over for myndighederne, og at hans navn eller andre kendelige data ikke fremgår af sammenhængen. Det forhold, at ansøgeren, der har angivet at være ateist, angiveligt er begyndt at interessere sig for kristendommen kan ikke begrunde asyl- eller opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2014/20
