Nævnet meddelte i april 2014 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er etniske persere og er kristne af trosretning fra Rasht i Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet de er konverteret til kristendommen. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at de konverterede til kristendommen, mens de boede i Iran. Konversionen skete i forbindelse med, at en af den mandlige ansøgers venner tog ham med i […] kirken i Teheran og efterfølgende i en hjemmekirke, hvor den kvindelige ansøger også begyndte at komme. Den mandlige ansøger fik desuden kontakt til en person i et [andet nordisk land], som gav ham oplysninger om kristendommen via internettet. I foråret] 2012 startede den mandlige ansøger sin egen blog på internettet, hvor han videregav oplysninger om kristendommen. Den mandlige ansøger formoder, at myndighederne har fået kendskab til konversionen, idet han i [slutningen af] 2012 bankede på døren til en kirke i Rasht. Ansøgeren fortalte den person, der åbnede døren, om sine kristne aktiviteter. I [slutningen af 2012] blev ansøgernes bopæl ransaget af politiet, hvor man blev bekendt med den mandlige ansøgers blog samt andet kristent materiale. I [sommeren] 2013 begyndte ansøgerne at deltage i Pinsekirken i […]s gudstjenester samt andre aktiviteter. I [efteråre]t 2013 er ansøgerne blevet døbt i den pågældende kirke. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lægger til grund, at ansøgerne allerede forud for udrejsen af Iran havde fattet interesse for kristendommen og deltaget i gudstjenester i hjemmekirker og læst i biblen, og at denne interesse er fortsat efter udrejsen. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgerne har udvist godt kendskab til kristendommen. Uanset ansøgernes forklaring om deres asylmotiv og udrejse indeholder divergenser og fremstår mindre sandsynlig, finder flertallet på baggrund af ansøgernes forklaringer, at ansøgernes konvertering må anses at være reel. Sammenholdt med nævnets baggrundsoplysninger om forholdene for kristne konvertitter i Iran finder flertallet, at det er sandsynliggjort, at ansøgerne i tilfælde af hjemsendelse til Iran risikerer at blive forfulgt på grund af deres religiøse overbevisning. Flygtningenævnet meddeler derfor de iranske statsborgere […] og […]opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. iran/2014/17
