Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser fra Iran. Ansøgeren har bekendt sig til sufismen og har regelmæssigt i flere år deltaget i møder afholdt af en sufistisk sekt. Ansøgeren deltog i møder hos daravish-bevægelsen, som er en gren af sufismen, og han agiterede for sekten blandt sine studiekammerater. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, idet han er blevet anklaget for at have vendt islam ryggen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han tilhører en sufistisk sekt, hvor han har deltaget i møder. Ansøgeren har tillige oplyst, at han [i sommeren] 2009 blev anholdt i forbindelse med et møde i sekten sammen med to andre medlemmer. Ansøgeren blev tilbageholdt om aftenen og blev løsladt den efterfølgende dag, idet han underskrev en erklæring om, at han ikke længere ville afholde møder i sekten. Ansøgeren blev endvidere forvist til et andet job 70 kilometer fra sin hjemby. Han blev derudover pålagt meldepligt hos myndighederne hver uge. I [begyndelsen af] 2012 blev ansøgeren indkaldt til en tjenstlig samtale med sikkerhedskontoret på sin arbejdsplads. Ansøgeren blev anklaget for at have fortsat sine aktiviteter. Hans kontor blev ransaget, men myndighederne fandt ikke noget kompromitterende materiale. I [begyndelsen af] 2013 deltog ansøgeren i et møde i Rasht. Det var et møde afholdt af sekten. Efterretningstjenesten dukkede op, og alle deltagerne blev anholdt. I den forbindelse blev ansøgeren sat i isolationsfængsel i fem til seks dage, hvorefter han blev sendt til retten. Der blev dog ikke gennemført et retsmøde den pågældende dag. I retten mødte ansøgeren en fjern slægtning, som arbejdede for retten. Ansøgeren bad slægtningen om at give besked til familien om, at han var fængslet. Den efterfølgende dag blev ansøgeren atter stillet for retten, hvor han blev løsladt mod kaution. Da ansøgeren kom hjem til sin ægtefælle, fortalte hun, at bopælen var blevet ransaget. Der var fundet bøger med kompromitterende indhold, og ansøgerens pc var blevet konfiskeret. Via sin slægtning fra retten blev ansøgeren bekendt med, at han var anklaget for at have agiteret for bahai’ismen. Hvis ansøgeren ikke angrede dette, ville han blive henrettet. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder at kunne lægge dele af ansøgerens forklaring til grund. Flertallet finder imidlertid, at det alene beror på ansøgerens formodninger, at han er blevet overvåget, at hans kontor gentagne gange er blevet ransaget, og at han er blevet anholdt på grund af sine religiøse aktiviteter. Ansøgeren har efter sin forklaring uden problemer bekendt sig til en sufistisk tro fra 1998 til i hvert fald 2009. Det forekommer derfor usandsynligt, at ansøgeren i 2012 kunne få sit pas fornyet, såfremt han på det tidspunkt var kommet i myndighedernes søgelys. Ansøgeren har endvidere først under nævnsmødet forklaret, at han har haft kontakt med sin familie i Iran og fået at vide, at myndighederne har kaldt farens kaution, så forældrene har måttet forlade deres hus, ligesom myndighederne har lukket ægtefællens frisørforretning, og at ægtefællen har måttet flytte på landet med deres søn. Ansøgeren har adgang til computer på asylcenteret, men har ikke søgt oplysninger om, hvad der måtte være sket med de personer, der efter ansøgerens forklaring blev anholdt sammen med ham i [begyndelsen af] 2013. Denne forklaring forekommer, sammenholdt med de øvrige omstændigheder, utroværdigt og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han på grund af sin religiøse overbevisning i Iran er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne. Uanset nævnet lægger til grund, at ansøgeren siden [efteråret] 2013 har deltaget i […] aktiviteter og udtrykt ønske om at blive døbt, kan et flertal af nævnet ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering er reel, allerede på grund af det korte tidsforløb, fordi ansøgeren ikke havde interesse for kristendommen i Iran, ligesom ansøgerens interesse for kristendommen ikke er kommunikeret videre. Ansøgeren har ikke tidligere været politisk aktiv. Det fremgår af ansøgerens forklaring og den fremlagte dokumentation, at han har deltaget i demonstrationer mod det iranske styre, herunder foran den iranske ambassade, og dette er optaget på billeder, ligesom ansøgeren har skrevet indlæg på nogle blogs. Et flertal af nævnet finder ikke, at dette har kunnet profilere ansøgeren i tilstrækkelig grad i forhold til de iranske myndigheder. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en blandt flere på billederne, at hans navn eller andre data ikke fremgå i den forbindelse, ligesom ansøgerens indlæg på internettet er skrevet efter Udlændingestyrelsens afslag og anses for fabrikeret til lejligheden. Et flertal af Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2014/16
