Nævnet meddelte i november 2014 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012. Senere i 2012 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2013 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I 2014 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde på baggrund af nye oplysninger i sagen.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med Den Grønne Bevægelse siden præsidentvalget i 2009. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun deltog i demonstrationer i forbindelse med præsidentvalget i 2009, samt at hun er konverteret til den kristne tro. Om sin deltagelse i demonstrationer har ansøgeren forklaret, at hun deltog i en demonstration, hvor hun fik et slag i ansigtet af en myndighedsperson, der beskadigede hendes tænder. Ansøgeren deltog efterfølgende i demonstrationer med jævne mellemrum. Ansøgerens fader og broder deltog ligeledes i demonstrationer, men ikke sammen med ansøgeren. De blev begge tilbageholdt men løsladt igen. Under en demonstration blev ansøgerens fader og broder udsat for vold. Derefter blev familiens bopæl ransaget, og ansøgerens fader og broder flygtede derfor ud af landet og blev meddelt asyl i Danmark. Ansøgeren fortsatte sine aktiviteter og blev i [begyndelsen af] 2011 anholdt under en demonstration. Ansøgeren blev tilbageholdt i et par dage, hvor hun blev afhørt og udsat for vold. Ansøgeren blev løsladt på betingelse af, at hun underskrev en erklæring om, at hun ikke ville demonstrere i fremtiden. Ansøgeren holdt derefter lav profil. I [begyndelsen af 2012] blev ansøgerens veninde anholdt, og ingen hørte siden fra hende. En dag på vej hjem opdagede ansøgeren, at to civilklædte personer fulgte efter hende. Ansøgeren besluttede sig derefter for at udrejse af Iran. Om sin konversion til den kristne tro har ansøgeren under nævnsbehandlingen forklaret, at hun allerede inden udrejsen fra Iran havde sympati for kristendommen, og at hun derfor ved indrejsen til Danmark oplyste, at hun troede på Gud, men ikke var muslim. Hun har især efter sin moders alvorlige sygdom følt sig tiltrukket af kristendommen. Hendes fader konverterede til kristendommen umiddelbart efter, at han ankom til Danmark i 2010, mens hendes moder fortsat er muslim. Ansøgeren begyndte at gå i kirke i […] og kom efterfølgende i forbindelse med en iransk flygtning bosiddende i […]. Sammen med denne begyndte ansøgeren at komme i Frikirken i […], hvor hun blev døbt i sommeren 2014. Vedrørende ansøgerens oprindelige påberåbte asylmotiv lagde Flygtningenævnet ved afgørelsen af […]2013 til grund, at ansøgeren har deltaget i demonstrationer, men nævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren på tidspunktet for udrejsen var eftersøgt af myndighederne og risikerede anholdelse på grund af sin deltagelse i demonstrationerne. Nævnet finder ikke, at de nu fremlagte tilsigelser vedrørende indkaldelse til afhøring kan føre til en ændret vurdering. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit oprindeligt påberåbte asylmotiv under genoptagelsessagen. Nævnet lægger ansøgerens forklaring om sin konversion til grund. Nævnet har herved bemærket det tidsmæssige forløb, der gør det nærliggende at rejse spørgsmål om, hvorvidt ansøgerens konversion skal ses i sammenhæng med afslaget på opholdstilladelse, som blev givet ved nævnets afgørelse den i sommeren 2013 og den forestående udsendelse. Nævnet finder uanset denne tidsmæssige sammenhæng, at der bør lægges afgørende vægt på, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har udvist et solidt kendskab til centrale dele af den kristne tro, som fremstår båret af en reel interesse for og tro på kristendommen. Nævnet bemærker i den anledning, at ansøgeren er en veluddannet kvinde, der må formodes at være i stand til, at tilegne sig viden om et stof og en begrebsverden. Uanset dette finder nævnet, at ansøgerens fremtræden i nævnet og indgående kendskab til kristendommen skal ses i sammenhæng med hendes oprindelige tilkendegivelse om, at hun troede på Gud men ikke var muslim samt, at hendes fader flere år forud for hendes moders sygdom i Danmark var konverteret til kristendommen, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hendes religiøse følelser og intensiverede kirkegang, skal ses i sammenhæng med hendes moders livstruende sygdom. Herefter finder nævnet efter en samlet konkret vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun reelt er konverteret til kristendommen. Nævnet finder således, når henses til baggrundsoplysninger om forholdene for konvertitter i Iran, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2014/12
