Nævnet stadfæstede i juli 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk iraner og har forklaret, at han efter at være indrejst til Danmark er konverteret til kristendommen. Den […] 2012 blev han døbt i en kirke i København. Ansøgeren er fra Teheran, Iran. Han har været politisk aktiv indenfor en bestemt politisk retning, der svarer til den tidligere kronprins i Iran Reza Pahiavis’ ideologi. Ansøgeren startede sine aktiviteter i starten af 2009, og han har sammen med tre andre udgjort kernen i en gruppe, som skulle sprede budskabet om for eksempel demokrati videre til medlemmerne af gruppens omgangskreds. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder på baggrund af sine aktiviteter og det materiale, som blev konfiskeret på bopælen. Selvom der lovmæssigt ikke er grundlag for at dømme ansøgeren, idømmes mange modstandere af styret og islam langvarige straffe alene ud fra dommerens personlige holdning og overbevisning. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på afgørende punkter har afgivet skiftende og bevidst usande forklaringer om blandt andet de iranske myndigheders beslaglæggelse af hans pas og andre papirer, rejserute, visumansøgning og kontakt til agent. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at forklaringen om myndighedsforfølgelse på grund politiske forhold forekommer konstrueret og usandsynlig. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren allerede forud for udrejsen fra Iran var konverteret til kristendommen. Hans konvertering efter ankomsten til Danmark efter en kortere periodes angivelige interesse forekommer ikke reel. Der er herved henset blandt andet til, at ansøgerens aktivitetsniveau på det kristne felt forud for Udlændingestyrelsens afslag var relativt beskedent for at stige frem gennem foråret for at nå en særdeles omfattende højde op til nævnsmødet sammenholdt med det ovenfor om ansøgerens generelle troværdighed anførte. Han findes endvidere ikke at have profileret sine kristne aktiviteter så stærkt, at han allerede af den grund vil blive udsat for myndighedsforfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” iran/2013/9
