Nævnet meddelte i juni 2013 opholdstilladelse [K-status] til et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2005. I 2006 stadfæstede nævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvormed ansøgerne blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 7. I 2013 genoptog nævnet sagen på baggrund af nye oplysninger om den mandlige ansøgers politiske aktiviteter i Danmark.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er etniske tyrkiske iranere og shiamuslimer fra Teheran. Som asylmotiv har ansøgerne under den oprindelige asylsagsbehandling henvist til, at den mandlige ansøger under en demonstration den […] 2000 blev tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb, og at han blev løsladt ved betaling af kaution og efterfølgende modtog en tilsigelse til Revolutionsdomstolen. Den […] 2000 indrejste han i Danmark og søgte om asyl, men frafaldt efterfølgende sin ansøgning og rejste tilbage til Iran i foråret 2001, idet hans far var syg og hans ægtefælle havde brug for ham. Et par dage efter indrejsen henvendte han sig til Revolutionsdomstolen på baggrund af tilsigelsen, og blev herefter tilbageholdt i cirka to år i et fængsel og udsat for intensiv tortur to gange. Efter cirka 23 måneder blev ansøgeren indlagt på fængslets hospital, hvorfra det lykkedes ham at flygte. Herefter opholdt den mandlige ansøger sig i omkring to år forskellige steder i Iran sammen med den kvindelige ansøger og deres barn. I foråret 2005 udrejste de via lufthavnen ved hjælp af bestikkelse. Den mandlige ansøger frygtede ved en tilbagevenden til Iran, at han ville blive udsat for yderligere tortur. Den kvindelige ansøger henviste udelukkende til den mandlige ansøgers forhold. Den […] 2006 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, hvormed ansøgerne blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet anførte i sin afgørelse blandt andet:
”Den mandlige ansøger har ikke villet bestride, at hans tidligere afgivne forklaringer i nogen grad har været oppustet og præget af udbyggende detaljer. Flygtningenævnet finder, at betydelige dele af den mandlige ansøgers forklaring ikke kan lægges til grund for sagen…
Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke grundlag for at antage, at nogen af ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konventionsforfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for at blive underkastet dødsstraf eller tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.”
Den […] 2013 har Flygtningenævnet genoptaget sagen. Den mandlige ansøger har i forbindelse med genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han under sit ophold i Danmark har fortsat sin politiske aktivitet, og at han er aktiv i forskellige iranske organisationer, blandt andet Støttekommitéen for Iranske Politiske fanger. Ansøgeren har i forbindelse hermed deltaget i en række demonstrationer og aktiviteter imod det iranske styre, blandt andet foran den iranske ambassade i København. Ansøgeren har endvidere deltaget i sultestrejken til støtte for de iranske politiske fanger, i foråret/forsommeren 2012. Ansøgeren er i forbindelse med sine aktiviteter blevet eksponeret igennem medierne, såvel igennem de danske som de internationale medier. Det lægges til grund, at ansøgerne ikke har været politisk aktive i Iran i forbindelse med sagen, der blev afgjort af Flygtningenævnet den […] 2006. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om ansøgerne efter afgørelsen fra Flygtningenævnet under opholdet i Danmark har udført aktiviteter eller er kommet i en situation, som kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Det lægges til grund, at den mandlige ansøger har deltaget i en række demonstrationer i Danmark rettet imod det iranske styre i en periode fra 2007 til 2012, som i varierende omfang er blevet dækket af trykte medier og billedmedier, ligesom oplysninger om en række af demonstrationerne er blevet videreformidlet via internettet. Den mandlige ansøger er blevet afbilledet og nævnt med navn flere gange. Han er endvidere blevet interviewet i TV Lorry og TV2 News samt i Komala TV, som kan ses i Iran. Hertil kommer, at ansøgeren deltog i en demonstration med sultestrejke foråret/forsommeren 2012, hvorunder der også blev demonstreret foran den iranske ambassade. På denne baggrund kan Flygtningenævnet ikke afvise, at de nævnte aktiviteter kan have eksponeret den mandlige ansøger overfor det iranske styre i et sådant omfang, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkes, at den kvindelige ansøger meddeles opholdstilladelse i konsekvens af mandens forhold. Flygtningenævnet meddeler derfor de iranske statsborgere […] og […] samt to børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2013/8
