Nævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012. Sagen blev sambehandlet med sagen vedrørende ansøgerens ægtefælle samt deres fælles barn.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser og angivelig kristen konvertit fra Karaj, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med Den Grønne Bevægelse siden sin studentertid i 1999/2000, hvor han har deltaget i strejker og demonstrationer i Teheran. Herudover har han uddelt nattebreve blandt andet på sin arbejdsplads, uddelt plakater og valgskilte og agiteret for præsidentkandidat Mousavi. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive anholdt, fængslet, udsat for tortur eller slået ihjel af de iranske myndigheder, idet de beskylder ham for at være modstander af det iranske regime. Herudover har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han i Danmark er konverteret fra islam til kristendommen, og han frygter således, at de iranske myndigheder vil slå ham ihjel som følge heraf. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han den […] 2009 blev anholdt og tilbageholdt i omkring en uge i forbindelse med hans deltagelse i en demonstration imod det iranske regime. Han blev udsat for tortur under fængslingen. Han blev løsladt, da der ikke var beviser for hans engagement for Den Grønne Bevægelse. Han underskrev en erklæring om, at han ikke ville have politiske aktiviteter. Ansøgeren var sengeliggende en uge efter løsladelsen. Under ansøgerens tilbageholdelse blev hans ægtefælle og søn opsøgt på bopælen og chikaneret af myndighederne, ligesom myndighederne ransagede hjemmet. Omkring […] 2011 blev hjemmet igen ransaget, hvor politiet og sikkerhedstjenesten tog ansøgerens bøger og computer. I begyndelsen af 2012 lavede ansøgeren nogle løbesedler hjemme på sin bopæl, som han uddelte ved busterminalen, metroen og på sit arbejde. Han gjorde det i hemmelighed, og ingen vidste, at han havde lavet dem. Omkring den […] 2012 diskuterede ansøgeren politik med to kolleger på sin arbejdsplads, og som følge heraf blev han dagen derpå indkaldt til Herasat og udspurgt om sin holdning til regimet. Ansøgeren blev efterfølgende bortvist fra sit arbejde, da de anklagede ham for, at han fortsat var politisk aktiv. Samme dag var ansøgeren ude at handle, hvor han mødte sin genbo, som fortalte, at ansøgerens bopæl var blevet ransaget. Kort herefter ringede ægtefællen og fortalte det samme. Ansøgeren turde ikke tage hjem, men skjulte sig hos en ven i to uger, hvorefter han mødtes med sin ægtefælle og søn og udrejste til Østrig. I Danmark har ansøgeren fået kontakt til […]kirken, og i […] 2012 modtog ansøgeren kristenundervisning via Skype, indtil den […] 2012, hvor ansøgeren og ægtefællen blev døbt. Videre har ansøgeren oplyst, at han indimellem går i kirke, ligesom han missionerer på sit asylcenter. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at dele af ansøgerens forklaring i relation til spørgsmålet om politisk forfølgelse må tilsidesættes som divergerende og utroværdig. Ansøgeren har først forklaret, at han ikke har søgt om visum vedrørende et vesteuropæisk land eller er rejst igennem et andet vesteuropæisk land, men har senere ændret denne forklaring til, at han har været på det vesteuropæiske lands ambassade og var rejst til Danmark i bil fra hovedstaden i det vesteuropæiske land. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han først planlagde udrejse efter episoden i begyndelsen af 2012 uagtet, det kan konstateres, at der har været kontakt til myndigheder vedrørende udrejsepapirer før jul 2011. På den baggrund finder Flygtningenævnets flertal at måtte lægge til grund, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil blive udsat for forfølgelse af den påståede episode i begyndelsen af 2012. Flertallet finder heller ikke, at ansøgerens anbringende om risiko for forfølgelse på grundlag af konvertering kan lægges til grund. Der er herved henset til det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed, det forhold at ansøgeren er blevet døbt mindre end to måneder efter at have fattet interesse for kristendommen og henset til, at han løbende under udlændingemyndighedernes behandling af sagen og i nævnet har udbygget sin forklaring om sit kristne engagement. Herefter findes det ikke godtgjort, at ansøgeren har foretaget en reel konvertering til kristendommen indebærende en risiko for forfølgelse ved eventuel tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnets flertal finder hefter ikke at betingelserne for opnåelse af asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2013/29
