Nævnet meddelte i juli 2013 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er iransk statsborger, etnisk perser og muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har sympatiseret med Den Grønne Bevægelse og med en kvindebevægelse, for hvilke ansøgeren har været aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, idet hun har dræbt en tjenestemand fra den iranske efterretningstjeneste. Hun frygter endvidere forfølgelse fra de iranske myndigheder, der har tilbageholdt hende som følge af, at hun har undervist i yoga og deltaget i hemmelige kurser hos […]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun i begyndelsen af 2012 deltog i et meditationskursus hos […], hvor myndighederne kom til stede og foretog anholdelse af alle de tilstedeværende. Ansøgeren blev tilbageholdt i tre dage og afhørt om sin deltagelse i undervisningen og dens formål. Ved løsladelsen underskrev hun en erklæring om, at hun ikke ville deltage i lignende undervisning i fremtiden. Ti dage efter løsladelsen blev ansøgeren opsøgt af myndighederne og tilbageholdt i et døgn, hvor hun blev afhørt om de yogateknikker, hun brugte i sin egen yogaundervisning. Myndighederne lukkede ansøgerens yogacenter, da de mente, at hun udspredte buddhisme, hinduisme og satanisme. Hun ophørte herefter med at undervise i yoga, ligesom hun ikke deltog i flere kurser i meditation. Hun ophørte med at se sine tidligere elever og venner fra yogamiljøet. I sommeren 2012 deltog ansøgeren i en fest hos en barndomsveninde, hvor der både var mænd og kvinder til stede, og hvor der blev serveret alkohol. Myndighederne ankom til festen, og alle gæsterne blev tilbageholdt. Ansøgeren blev kørt fra festen af en civilklædt betjent separeret fra de øvrige tilbageholdte. På vejen fortalte hun betjenten, at hun tidligere havde været anholdt og var bange for konsekvenserne af den nye tilbageholdelse. Betjenten fortalte, at han var fra efterretningstjenesten, og at han var bekendt med ansøgerens tidligere sager, og at han havde overvåget hende. Ved ankomsten til en grusvej, trak betjenten ansøgeren ud af bilen og forsøgte at voldtage hende. Ansøgeren kæmpede imod ved blandt andet at slå betjenten to gange i tindingen med en sten. Han blev bevidstløs, og hun flygtede fra stedet i hans bil. Hun har efterfølgende fået at vide, at betjenten afgik ved døden som følge af slagene. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren, der er kommet i de iranske myndigheders søgelys som følge af hendes deltagelse i hemmelige meditationskurser hos […], har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at myndighederne har tilbageholdt hende i forlængelse af kontakten med […], at myndighederne, efter det af efterretningsmanden oplyste, har overvåget hende siden da, og at myndighederne har tvunget hende til at lukke sin yogaskole. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun som følge af drabet på efterretningsmanden vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at udelukke ansøgeren i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2 eller § 10, stk. 1,nr. 3, idet Flygtningenævnet efter en samlet vurdering finder, at ansøgeren som følge af voldtægtsforsøget har handlet i lovlig nødværge vedrørende begge slag mod efterretningsmandens tinding. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2013/26
