Nævnet meddelte i april 2013 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2006. Senere i 2006 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvormed ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 7. I begyndelsen af 2013 har Flygtningenævnet genoptaget sagen til behandling på nyt mundtligt møde.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren indrejste og søgte om asyl i Danmark den […] 2006. Som asylmotiv henviste han til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede forfølgelse på baggrund af sin egen og sin families kristne tro. Den […] 2006 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvormed ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den […] 2013 har Flygtningenævnet genoptaget sagen. Under genoptagelsessagen har ansøgeren, som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at han den […] 2009 blev døbt i Danmark. Ifølge den iranske forfatning anerkendes visse religiøse minoriteter, herunder kristne. Ifølge nævnets baggrundsoplysninger har kristne minoriteter i Iran imidlertid siden 2005 og navnlig fra 2009 været udsat for stigende pres fra myndighedernes side, og det tolereres for eksempel ikke længere, at gudstjenester afholdes på farsi. Efter de seneste baggrundsoplysninger (Iran - On Conversion to Christianity; Udlændingestyrelsen, Landinfo og Flygtningenævnet, fact-finding mission november 2012 – januar 2013) må det antages, at iranske konvertitter, der returnerer til Iran, ikke nødvendigvis vil opleve problemer med myndighederne, hvis de agerer diskret med hensyn til deres tro og ikke foretager sig noget, der påkalder sig myndighedernes opmærksomhed. Hvis en kristen aktivt manifesterer sin kristne identitet i det offentlige rum, missionerer, selv starter en menighed eller på anden vis engagerer sig i evangeliske aktiviteter, kan den pågældende derimod påkalde sig myndighedernes negative opmærksomhed og bringe sig i risiko for alvorlige konsekvenser herunder strafforfølgelse, om end dødsstraf efter det oplyste ikke er anvendt i nyere tid. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren og hans familie altid har været kristne, men at familien i Iran har været diskrete med deres tro og ikke har stået frem som kristne. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren siden 2006 efter sin indrejse i Danmark har været aktiv i den kristne kirke […], der afholder gudstjenester på farsi for hovedsageligt iranere og afghanere i Danmark. Den […] 2009 blev han døbt. Han har herefter øget sin deltagelse i kirkens aktiviteter med praktisk bistand, været aktiv i bibelstudiekredse og fungeret som mødeleder, ligesom han under gudstjenester under navns nævnelse har afgivet vidnesbyrd. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at ansøgerens aktiviteter i kirken, der må betragtes som profileret, allerede på nuværende tidspunkt er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet finder det endvidere nærliggende at antage, at ansøgeren, når han ved tilbagevenden til Iran i ord og handling giver udtryk for sin religiøse overbevisning, vil kunne blive opfattet som konvertit og være i risiko for en reaktion fra de iranske myndigheders side. På den baggrund og efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ved tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2013/24
