iran201321

Nævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra […], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har sympatiseret med og to gange uddelt løbesedler for KDPI. Efter sin indrejse i Danmark i sommeren 2012, er ansøgeren blevet medlem af KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter. Han har henvist til, at han i foråret 2012 to gange i henholdsvis […]og i landsbyen […]uddelte ulovligt politisk materiale for KDPI. Den […] 2012 blev han telefonisk kontaktet af sin svoger, der fortalte ham, at myndighederne havde været på ansøgerens tidligere bopæl og afleveret en tilsigelse, der vedrørte ansøgeren. Ansøgeren opholdt sig omkring en måned i skjul, hvorefter han udrejste af hjemlandet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine konflikter med de iranske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at forklaringen om, hvordan han modtog en tilsigelse fra myndighederne i sommeren 2012, ikke fremstår troværdig. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at tilsigelsen er afleveret på en adresse, som ansøgeren angiveligt forlod omkring tre år tidligere, og som ligger flere hundrede kilometer fra Teheran, hvor ansøgeren havde sin bopæl. Videre har Flygtningenævnet lagt vægt på, at tilsigelsen ifølge Udenrigsministeriets høringssvar af […] 2013 ikke antages at være ægte, og at ansøgerens forklaring om, hvordan han er kommet i besiddelse af sin fødselsattest og hans forklaring om, at han modtog en kopi af tilsigelsen via e-mail, men at han efterfølgende har glemt såvel e-mailadressen som kodeordet, forekommer utroværdig. Det bemærkes, at det anførte under mødet i Flygtningenævnet om forskellene på forskellige bogstaver i tilsigelsen ikke kan føre til en ændret vurdering af tilsigelsens ægthed. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingeloven § 7, stk. 1, eller i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2.” iran/2013/21