Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har transporteret løbesedler for en studenterorganisation, som var imod regimet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter overgreb fra såvel sin stedfars sønner som fra myndighederne. Da ansøgeren og hans familie genindrejste i Iran i 1981 efter fire års ophold i USA, blev ansøgerens far, der havde tjent shahen, tilbageholdt af myndighederne og senere henrettet. Ansøgerens mor blev i 1989 gift med[…]. […]behandlede ansøgerens søster dårligt, hvilket ansøgeren påtalte, hvorefter […]s sønner og deres vagter fra Basij forviste ansøgeren fra bopælen. I 2005 kom ansøgeren op at slås med en af […]s sønner og en Basij vagt, efter at søsteren var blevet slået. Ansøgeren blev i 2006 sigtet for ulovlig handel med spiritus og for at transportere politiske løbesedler, men blev løsladt ved […]s mellemkomst, idet han ikke ønskede sin ære krænket. Basij tilbageholdt i 2007 ansøgeren og nogle venner, fordi de havde forsamlet sig på gaden. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb og var bevidstløs i 45 dage. Venner tilknyttet en studenterorganisation befriede ham fra tilbageholdelsen på det hospital, hvor han var indlagt. I foråret 2009 stjal ansøgeren omkring 15 mio. iranske tomaner fra […]s bopæl for at finansiere sin flugt fra Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under behandlingen af asylsagen har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom ansøgeren under forklaringen for Flygtningenævnet forklaret upræcist og afglidende vedrørende centrale punkter i begivenhedsforløbet. Ansøgeren har således først under samtalen med Udlændingestyrelsen den […] 2012 oplyst, at han i 2006 blev anholdt og sigtet for at have handlet med spiritus og for at transportere løbesedler med politisk indhold. Ansøgeren har under forklaringen for Flygtningenævnet – i modsætning til hvad tilfældet var under samtalen med Udlændingestyrelsen – ikke kunnet oplyse for eksempel, hvor længe han var tilbageholdt og bevidstløs i forbindelse med det påståede overgreb fra Basij i 2007, og hvor længe han opholdt sig i Danmark, inden han søgte asyl. Ansøgeren har som noget nyt under forklaringen for Flygtningenævnet oplyst, at hans tidligere ægtefælle har søgt asyl i Danmark, og at han begyndte at interessere sig for kristendommen før sin indrejse i Frankrig i 2010. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren ved indrejsen i Frankrig den […]2010 afstod fra muligheden for at søge om asyl i Frankrig og på, at ansøgeren efter at være indrejst illegalt i Danmark først søgte om asyl efter omkring et års ophold i Danmark. For så vidt angår ansøgerens konversion til kristendommen bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har oplyst, at han skal døbes […] februar 2013, og at han er kommet i en dansk kirke siden slutningen af 2012 og undervises i kristendommen via internettet. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han ikke har nævneværdig viden om kristendommen endnu, men at han vil sætte sig ind i denne efter nævnsmødet. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgerens påtænkte konversion kan udgøre et asylgrundlag. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at udsætte sagen på iværksættelse af en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2013/2
