Nævnet stadfæstede i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser og shia muslim, født i Qum, men opvokset i Teheran, hvor han og hans familie boede ved hans udrejse i foråret 2013. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Han deltog i syv til otte demonstrationer i forbindelse med præsidentvalget i 2009, men han har ikke som følge heraf oplevet nogle konflikter med de iranske myndigheder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udtalt sig kritisk om det iranske styre og om shia-islam til to kunder i en frisørsalon i en af Teherans lufthavne, hvor han arbejdede. Ansøgeren frygter også de iranske myndigheder, fordi han i Danmark har deltaget i flere demonstrationer blandt andet foran den iranske ambassade. Ansøgeren har oplyst, at han og en kunde under en klipning i foråret 2013 talte kritisk om islam og styret. Efter klipningen konstaterede ansøgeren, at en mand ved navn […], der var ansat i lufthavnens sikkerhedskontor, Herasat, stod udenfor salonen. En halv time efter blev ansøgeren ringet op af Herasat, der bad ham om at møde på Herasats kontor. Ansøgeren efterkom indkaldelsen og fik bind for øjnene og håndjern på, hvorefter han blev kørt til et ukendt sted. Han var tilbageholdt i to dage, hvor han blev afhørt om sit kendskab til islam. Han blev ligeledes udsat for vold. Efterfølgende blev han løsladt. Cirka to måneder senere gav en anden kunde under en klipning i ansøgerens frisørsalon udtryk for sin utilfredshed med, at der blev kaldt til bøn i lufthavnen. Ansøgeren opfordrede kunden til at lade være med at komme med sådanne udtalelser, fordi ”væggene havde ører”, og han fortalte kunden, hvad der var sket med ham et par måneder tidligere. Da kunden var ved at forlade salonen, bemærkede ansøgeren en walkie talkie i kundens lomme, og det viste sig, at han havde optaget deres samtale med sin mobiltelefon. Ansøgeren blev bange og skubbede derefter kunden væk, hvorefter ansøgeren løb ud til sin motorcykel og kørte væk. Ansøgeren tog hjem til sin ven, […], og derfra videre til vennens broder, som kørte ansøgeren til byen[…], hvorfra ansøgeren tog bussen til Orumieh. Her ventede en agent, som hjalp ansøgeren ud af landet. Ansøgeren har efter samtalen i Udlændingestyrelsen fået kontakt med sin familie i Iran, og familien har oplyst, at civilklædte personer muligvis fra efterretningstjenesten flere gange har ransaget familiens bopæl og spurgt efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har arbejdet som frisør i lufthaven. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har således navnlig fundet, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren skulle udtale sig kritisk om det iranske regime til en frisørkunde, når han vidste, at folk i de omkringliggende forretninger kunne høre, hvad der blev talt om i frisørsalonen. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren efter sin første tilbageholdelse igen skulle tale med en - denne gang helt fremmed kunde - om regimet. Nævnet finder, at ansøgeren ikke under nævnsmødet har været i stand til at forklare uddybende om de nærmere omstændigheder ved samtalerne og sin flugt fra lufthavnsområdet samt den første afhøring af ham. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren, der ikke tidligere har været politisk aktiv, er særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder. Det fremgår af ansøgerens forklaring og den fremlagte dokumentation, at han i Danmark har deltaget i flere demonstrationer mod det iranske styre, herunder en foran den iranske ambassade og en foran Amnesty Internationals kontor, og at dette er optaget på billeder, som er lagt på antiislamiske hjemmesider, ligesom ambassaden ud af vinduerne tog billeder af de demonstrerende. Ansøgeren har forklaret, at hans navn ikke fremgår af billederne. Han har ikke kunne tidsfæste sin deltagelse i demonstrationerne. Flygtningenævnet finder ikke, at billederne af ansøgeren kan antages at have profileret ham i tilstrækkelig grad i forhold til de iranske myndigheder. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren er en blandt flere på billederne, og at hans navn eller andre kendelige data ikke fremgår af sammenhængen, samt at ansøgeren ikke på forhånd ikke er profileret i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. iran/2013/18
