Nævnet stadfæstede i december 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser og efter oplysninger til Udlændingestyrelsen shia muslim af trosretning fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes broder, […], vil slå hende ihjel, idet han er modstander af ansøgerens nuværende ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hele hendes familie var modstander af hendes ægteskab med en herboende mand, idet han var 17 år ældre end hende og havde været gift før. På trods af modstanden fra sin familie fortsatte ansøgeren med at bo hos sin mor efter ægteskabets indgåelse, men hun besøgte sin ægtefælle i Danmark fire gange i alt fra efteråret 2007 til foråret 2012. Efter sit fjerde besøg i Danmark fortalte broderen til ansøgeren, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke blev i Iran og flyttede hjem til sin tidligere ægtefælle, […]. Broderen fremsatte jævnligt sådanne trusler over for ansøgeren, indtil hun udrejste af Iran i efteråret 2012. For Flygtningenævnet har ansøgeren tillige som asylmotiv gjort gældende, at hun vil være i risiko for forfølgelse på grund af, at hun er ved at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har herved henvist til, at hendes ægtefælle allerede før ægteskabet var interesseret i kristendommen, og at hun nu også er blevet interesseret, og at både hun og ægtefællen skal døbes dagen efter nævnsmødet. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun ved en tilbagevenden vil være i risiko for overgreb fra sin broder, […], idet forklaringen forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke under sin tidligere asylsag har forklaret om modstand fra broderen mod sit ægteskab. Det forekommer dernæst ikke troværdigt, at ansøgeren efter angiveligt et halvt år med dødstrusler fra broderen ikke ved den fornyede indrejse i Danmark straks søger asyl, men i stedet blot indgiver en ny ansøgning om familiesammenføring. Flygtningenævnet finder dernæst ikke, at ansøgeren har forklaret overbevisende om en reel interesse for kristendommen. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke tidligere har oplyst om, at hun sammen med sin ægtefælle har været i kirke, ligesom det forekommer påfaldende, at undervisningen er påbegyndt efter afslaget i Udlændingestyrelsen med planlagt dåb dagen efter nævnsmødet. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren netop blev spurgt ud om sin trosretning i Udlændingestyrelsen, uden at hun oplyste om kendskab til eller interesse for kristendommen, ligesom hun heller ikke oplyste om ægtefællens nu påberåbte langvarige interesse herfor. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2013/14
