Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet meddelte i oktober 2013 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010. I 2010 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. I 2010 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I 2013 genoptog Flygtningenævnet sagen.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og shia-muslim af trosretning fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt og muligvis henrettet, hvis myndighederne finder ud af, at han er homoseksuel. Endvidere frygter ansøgeren, at hans broder vil slå ham ihjel, hvis han vender tilbage til Iran. Herudover har ansøgeren henvist til sin psykiske sygdom, som han ikke mener, at han kan få ordentlig behandling for i Iran. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at han ti år forud for sin udrejse af Iran, har boet sammen med en mandlig kæreste. Forholdet var hemmeligt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Forklaringen er på de centrale punkter konsistent og støttet af nye oplysninger om, at ansøgerens forældre nu ved, at han er homoseksuel, at de rejst tilbage til Iran og har videregivet oplysningerne til hans bror, der efterfølgende har fremsat trusler om at slå ham ihjel. Flygtningenævnet lægger således som tidligere til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren tidligere i Iran har levet i et homoseksuelt forhold, som han holdt skjult både for sin familie og for myndighederne. Endelig lægges det til grund, at ansøgeren har praktiseret sin seksualitet åbent i Danmark. Ved en tilbagevenden til Iran vil det således være en særlig belastning for ansøgeren, at han ikke kan leve åbent med sin homoseksualitet. Årsagen til, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville skulle hemmeligholde sin seksuelle orientering, er både hensynet til familien og lokalsamfundet, men også de meget alvorlige reaktioner, der ville følge, såfremt myndighederne blev bekendt med hans seksuelle orientering. Det fremgår i den forbindelse af baggrundsoplysningerne om Iran, at homoseksualitet er forbudt og kan straffes med dødsstraf, jf. blandt andet temanotat om Iran: Homoseksualitet og homofile i den islamiske republik Iran af 7. december 2012. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren tilhører en særlig social gruppe, og at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” iran/2013/11
