Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk azari og shia-musli fra Teheran i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i enkelte demonstrationer i forbindelse med valget i 2009. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighedernes overgreb, fordi han har solgt parabolantenner sammen med en ven. Ansøgeren og vennen blev, efter at de i en periode havde foretaget salg, anholdt og tilbageholdt i fire dage på politistationen. De blev i den forbindelse truet og udsat for psykisk pres. Efter løsladelsen fortsatte ansøgeren salget. Da han en dag skulle installere en antenne hos en kunde, opsøgte myndighederne ham, men han blev advaret, og det lykkedes ham at flygte. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark fra sin familie fået tilsendt to tilsigelser til retten samt en dom afsagt over ham in absentia, hvorefter han blandt andet er idømt otte års fængsel. Ansøgeren er endvidere efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen og har forevist en dåbserklæring dateret fra begyndelsen af 2012 fra […]-kirken i København. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først under sin forklaring hos den beskikkede advokat og i Flygtningenævnet har oplyst, at han efter sin tilbageholdelse hos politiet på ny fik problemer med myndighederne. Ansøgeren har således i asylansøgningsskemaet og under forklaringen for Udlændingestyrelsen oplyst, at han og vennen efter tilbageholdelsen ikke havde problemer med myndighederne før ansøgerens udrejse. Ansøgeren har endvidere på en række punkter forklaret udbyggende og divergerende under asylsagsbehandlingen. Han har således i asylansøgningsskemaet og under forklaringen for Udlændingestyrelsen oplyst, at han selv udrejste legalt af Iran på et ægte pas, hvorimod han for Flygtningenævnet har forklaret, at en vens ven i løbet af en periode på fem måneder skaffede ham et pas og i øvrigt var den, der hjalp ansøgeren ud af Iran. For så vidt angår ansøgerens konversion til kristendommen bemærker Flygtningenævnet, at konversion først er gjort gældende som asylgrundlag i forbindelse med sagens behandling i nævnet. Ifølge dåbserklæringen fra […]-kirken er konversionen sket en måned inden sagens behandling i Flygtningenævnet. Ansøgeren har under Flygtningenævnet forklaret, at han ikke i en længere periode forud for konversionen havde gjort sig overvejelser herom, men at en ven på hans bosted inspirerede ham til konversionen, hvorefter denne skete umiddelbart herefter. Ansøgeren har ikke under forklaringen for Flygtningenævnet tilnærmelsesvist kunnet redegøre for kristne højtider eller andre basale oplysninger om kristendommen bortset fra at den vigtigste person er Jesus. Nævnet finder herefter ikke, at der er tale om en reel konversion, og da det ifølge ansøgerens forklaring alene er hans ven samt muligvis et par andre personer i Danmark, der har kendskab til konversionen, finder Flygtningenævnet ikke, at denne kan udgøre et asylgrundlag. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder på ovenstående baggrund ikke anledning til at udsætte sagens behandling på en ægthedsvurdering af de dokumenter, som ansøgeren har fået tilsendt fra sin familie i Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2013/1
