Nævnet meddelte i februar 2012 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2005. I foråret 2006 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvormed ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2011 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde på baggrund af oplysninger om, at ansøgeren i Danmark har været aktiv for Jehovas Vidner.
Flygtningenævnet udtalte:
”At Flygtningenævnet i 2006 stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I slutningen af 2011 besluttede Flygtningenævnet at genoptage ansøgerens asylsag. Ansøgeren er fra Teheran, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv under genoptagelsessagen henvist til, at han siden 2006 har virket som fast hjælpepioner for Jehovas Vidner, og at han i juli 2008 blev døbt. Ansøgeren forkynder både for iranere, danskere og folk af andre nationaliteter. En herboende iransk familie med tilknytning til den iranske ambassade i Danmark har deltaget i et af menighedens møder, hvor ansøgeren læste op fra en udgave af Jehovas Vidners blad Vagttårnet, og en iransk kvinde, som har forladt menigheden, har truet med at oplyse de iranske myndigheder om andre iraneres tilhørsforhold til menigheden. De iranske myndigheder må således antages at have fået kendskab til ansøgerens konvertering og aktiviteter for Jehovas Vidner. Ved en tilbagevenden til Iran vil ansøgeren være i livsfare, idet muslimer, som skifter religion, bliver straffet med fængsel eller henrettelse. Ansøgeren har endvidere anført, at han i Iran ikke vil kunne udføre missionerende arbejde, hvilket er et krav for at være Jehovas Vidne. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit faste tilhørsforhold til og sine forkyndende aktiviteter for Jehovas Vidner gennem 5-6 år i Danmark til grund. Flygtningenævnet kan endvidere ikke udelukke, at ansøgerens konvertering til Jehovas Vidner er kendt blandt de iranske asylansøgere i Sandholm og af ansøgerens familie i Tyskland, og at ansøgerens konvertering er blevet kendt på den iranske ambassade. Navnlig på den baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke kan udelukkes, at ansøgeren er eksponeret i forhold til de iranske myndigheder som konverteret til kristendommen. Efter baggrundsoplysningerne om forholdene for konvertitter i Iran finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse på grund af sin kristne tro, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2012/9
