Nævnet meddelte i december 2012 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser fra[…], Iran. Ansøgeren har deltaget i politiske aktiviteter på universitetet i hjembyen, hvor han læste fra 2007 til 2009. I 2011 støttede han Mir-Hossein Moussavi. Han uddelte diverse materialer og deltog i demonstrationer imod det iranske regime. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder grundet sine politiske aktiviteter. Han henviser herved nærmere til, at han i begyndelsen af 2011 sammen med to venner deltog i en demonstration i hjembyen. En gruppe på cirka 100 personer fra demonstrationen gik hen til en Basij-base med henblik på at befri tre demonstranter. Mens nogle fra gruppen var i håndgemæng med vagterne, satte ansøgeren og hans to venner ild til to store billeder af Khomeini og Khamenei. En af vennerne opdagede, at området var videoovervåget, og ansøgeren flygtede derfor hen til en ven. Samme aften fortalte ansøgerens nabo, at civilklædte personer havde opsøgt ansøgerens families bopæl og taget hans fader og broder med. De blev løsladt efter to dage. Ansøgeren gemte sig herefter i […] – en 13-14 timers kørsel fra hjembyen– i omkring otte måneder, indtil han udrejste illegalt. Under opholdet i […]fortalte faderen og vennen ham telefonisk, at hans deltagelse i demonstrationen havde fået følger for mange familiemedlemmer. Faderen havde mistet sit arbejde, broderen havde fået inddraget sin næringstilladelse og myndighederne havde foretaget ransagning hos flere andre familiemedlemmer. Myndighederne havde afleveret flere skriftlige indkaldelser til retsmøder på ansøgerens bopæl, og deres advokat havde fundet ud af, at ansøgeren var blevet dømt in absentia. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring i det væsentlige kan lægges til grund, selvom der kan påvises enkelte uoverensstemmelser, og ansøgeren i Flygtningenævnet har forklaret om omstændigheder, som han ikke tidligere har nævnt. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring om demonstrationen er fremstået overbevisende. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i reel risiko for at blive forfulgt af de iranske myndigheder på grund af sin politiske aktivitet. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke selv har udøvet nogen vold under demonstrationen, og nævnet finder heller ikke, at ansøgeren har været ansvarlig for andres voldsudøvelse på en sådan måde, at ansøgeren skal udelukkes fra at få opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 2, nr. 2. Ansøgeren meddeles derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1” iran/2012/38
