Nævnet meddelte i juni 2012 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren, der er født i […], er etnisk perser og shia-muslim fra Teheran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for alvorlige overgreb fra Basij og sin kærestes familie, som modsætter sig, at hun – der er en moderne selvstændig kvinde - har forbindelse med sin kæreste, som hun havde aftalt at indgå ægteskab med. I forbindelse med præsidentvalget i juni 2009 udtrykte hun sympati for Mousavi. Hun var cirka syv gange med til at arrangere, at de studerende undlod at komme til undervisning og i stedet samledes i universitetsgården. Ansøgeren var også med til at foranstalte, at der blev skrevet løbesedler med angivelse af, hvorledes de studerende burde forholde sig vedrørende den politiske situation efter valget. På grund af løbesedlerne og undervisningsboykotten blev ansøgeren tildelt to advarsler og var ved at blive smidt ud af universitetet. På universitetet var hun endvidere med i en mindre kvindegruppe, og ansøgeren var også med til at arrangere, at der blev uddelt løbesedler om kvinders rettigheder. Universitetet var bekendt hermed, og hendes kærestes moder, der er medlem af Basij, har formentlig fået informationer om aktiviteterne fra universitetet, idet moderen senere flere gange bebrejdede hende dette forhold. I slutningen af 2011 tvang Basij-medlemmerne hende ud af auditoriet på universitetet og ind i en bil. Hun blev slået og hånet, samt beskyldt for at være imod regimet. Hun fik endvidere besked på at lade sin kæreste være, idet han skulle giftes med en kvinde, der var medlem af Basij. På et tidspunkt blev hendes broder standset af Basij, der sprayede ham i ansigtet. De sagde til broderen, at hans søster var en luder, der var imod regeringen. Familiens bolig blev ransaget i begyndelsen af 2011 af Basij-medlemmer, der udøvede omfattende hærværk og slog ansøgerens fader samt sagde til faderen, at ansøgeren og hendes broder ville blive slået ihjel, hvis ikke ansøgeren holdt op med at se kæresten. Faderen måtte indlægges på hospitalet på grund af den vold, han blev udsat for. I […] 2011 hentede Basij-medlemmer hende på ny på universitetet. Hun blev igen tvunget ind i en bil. Kærestens moder viste hende i bilen en film med to drenge, der tydeligvis var blevet voldtaget. Ansøgeren fik at vide, at hun og hendes broder ville blive udsat for noget tilsvarende, hvis hun fortsatte med at være sammen med sin kæreste. Ansøgeren blev slået og smidt ud af bilen, mens den stadig kørte. Ansøgeren besvimede og vågnede op på en lægeklinik. Derefter var hun sengeliggende i tre uger. Ansøgeren ophørte som følge heraf med at gå på universitetet på arbejde. Hun blev hjemme og opholdt sig senere et par måneder i forældrenes sommerhus i Tabriz-området. Mens hun var i sommerhuset hørte forældrene fra hendes medstuderende og arbejdskollegaer, at Basij spurgte efter hende. Derefter udrejste ansøgeren illegalt i efteråret 2011. I begyndelsen af 2012 fortalte hendes familie hende, at der igen havde været Basij-folk på bopælen, der slog ansøgerens moder, der derfor blev indlagt på hospitalet. Flygtningenævnet finder i al væsentlighed at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund og lægger herved afgørende vægt på, at ansøgeren i nævnet har forklaret sammenhængende og overbevisende, og at hun herunder har kunnet svare sikkert og detaljeret på Flygtningenævnets uddybende spørgsmål. Det lægges således til grund, at ansøgeren har det angivne modsætningsforhold til kærestens moder, der er medlem af Basij og har kunnet foranledige, at ansøgeren to gange er blevet tilbageholdt og slået alvorligt samt at bopælen er blevet opsøgt og ransaget en gang før udrejsen og en gang efter udrejsen - begge gange med den konsekvens, at en af forældrene efter vold måtte på hospitalet. Efter forklaringen finder Flygtningenævnet, at striden med moderen vedrører dennes stærke modstand mod ansøgeren, navnlig på grund af ansøgerens forhold til kæresten. Moderen har i den anledning handlet adskillige gange over et længere tidsforløb, og det kan ikke lægges til grund, at moderen ikke også fremover vil sørge for, at ansøgeren og hendes familie udsættes for overgreb. Efter Basijs magt i Iran finder nævnet ikke, at ansøgeren kan få beskyttelse af myndighederne i Iran mod moderen, og de personer, moderen kender i Basij, og ansøgeren kan derfor ikke henvises hertil. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder derimod ikke, at der efter det anførte er reel risiko for, at ansøgeren på grund af sine aktiviteter på universitetet vil blive udsat for forfølgelse af myndighederne eller Basij. Det forhold, at moderen under skænderier med ansøgeren ligeledes har henvist til disse aktiviteter, kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren kan derfor ikke få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. iran/2012/35
