Nævnet meddelte i oktober 2012 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk perser og baha’i af trosretning fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han konverterede i slutningen af 2009 fra islam til baha’i religionen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet det er kommet til deres kendskab, at han er konverteret til baha’i. Ansøgeren har henvist til, at hans ægtefælle omkring to år efter vielsen fandt passwordet til hans pc, hvorefter hun fandt dokumenter vedrørende ansøgerens religion på computeren. Disse oplysninger delte hun med sin familie. Samme aften opsøgte ægtefællens familie ansøgerens hjem, hvor de overfaldt ham og begærede skilsmisse på vegne af ægtefællen, idet de fandt, at ansøgeren var uren. Ansøgeren forlod efterfølgende sit hjem og udrejste næste dag. Han har efterfølgende fået oplyst af sin morbroder, som også bekender sig til baha’i religionen, at myndighederne har været på både ansøgerens og forældrenes bopæl, som de har ransaget. Ansøgerens ægtefælle har efterfølgende opnået skilsmisse fra ansøgeren af religiøse årsager, og sagen er overgået til Revolutionsdomstolen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret troværdigt og konsistent om de religiøse overvejelser, som førte til, at han konverterede, ligesom han på samme måde har forklaret overensstemmende vedrørende ægtefællens fund af materiale på hans computer og svigerfamiliens reaktion herpå. Ansøgeren har endvidere kunnet redegøre for baha’i religionen. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren er konverteret til baha’i, og at dette er kommet til myndighedernes kundskab, hvorfor ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2012/27
